Pokalkvalifikation
af Holger Lodahl     1/5-2022

7. - 8. maj er der pokalkvalifikationsturnering for 1. og 8. hovedkreds i ØBRO. Sidste udkald for tilmelding. 

Link til turnering

 

Sjællandsmesterskabet for juniorer
af Peter Olsen     19/4-2022

Sjællandsmestrene for juniorer skal kåres på lørdag i Hillerød. Den lokale klub er arrangør, og deltagerne er juniorer fra de tre hovedkredse på Sjælland. Pt. er der tilmeldt 26 juniorer, men der er plads til mange flere. Juniorerne inddeles i følgende grupper;

Elitegruppen (gruppe A, B og C) årgang 2001 til 2008
Gruppe D årgang 2009 og 2010
Gruppe E årgang 2011 og 2012
Gruppe F årgang 2013 og yngre

Se mere info om sjællandsmesterskabet her Sjællandsmesterskabet for juniorer, hvor man også klarer tilmeldingen

I hver gruppe bliver der kåret en sjællandsmester

 

Fællesafslutning i Tapeten
af Peter Olsen     27/3-2022

BMS 2 rykker op i 2. dvision

Lørdag dannede Tapeten i Ballerup rammen om den afsluttende runde i holdturneringen i 1. hovedkreds. Inden urene blev sat i gang, var der stillet 160 brætter op, stillet 5120 brikker op, og så var der også lige mødt 320 skakspillere frem til at styre brikkernes gang i de 20 holdkampe som skulle afvikles.

I Mesterrækken vandt BMS 2 også deres sidste holdkamp, således at de endte med suveræne 45 point. På holdet fik både Michael Vesterli og Jeppe Falkesgaard de maksimale 7 point. FLOT!

I 1. række havde Hvidovre 1 vundet de første 6 kampe, og med 4-4 i sidste runde mod Amager 1 endte Hvidovre på en rimelig sikker 1. plads. LVS 1 rykker ligeledes op i Mesterrækken.

I 2. række var Ishøj rimelig suveræne og vandt alle deres 7 holdkampe, og umiddelbart bør de heller ikke få nogle problemer med at klare sig næste år i 1. række. Den 2. oprykningsplads i rækken gik til Tåstrup.

I 3. række lå Tårnby 1, Odysseus 3 og ”Skak for sjov” 1 næsten helt lige inden sidste runde. ”Skak for sjov” vandt dog en kæmpesejr på 7-1 i sidste runde, og vandt dermed rækken med rimelig sikker margen. Det andet hold som næste år skal prøve lykken i 2. række bliver Tårnby 1.

I 4. række var ØBRO 6 helt suveræne og endte på meget flotte 46 point. Udover ØBRO 6, så rykker Amager 3 også op i 3. række.

5. række var afsluttet inden fællesafslutningen, men uden at vi kunne kåre en vinder! BMS 4 og ØBRO 8 havde præcis samme brætpoint, samme matchpoint samt havde spillet begge indbyrdes kampe 4-4. De må derfor dele sejren i rækken og begge hold må næste år afprøve niveauet i 4. række.

Den sidste gruppe i holdturneringen er den specielle 4-mands række, hvor der ikke er nogen oprykning. I en meget tæt række endte Nørrebro 4 med sejren da de havde flere matchpoint end Damhus 3.

 

 

Finalestævne i juniorgrandprixserien
af Peter Olsen     27/3-2022

Juniorgrandprixserien 2021-22

 

Lørdag den 2. april er der den sidste JGP turnering i denne sæson på Amager. Der vil være pokaler til de samlede vindere af de fire grupper, samt skakpræmier til alle børn. I løbet af dagen vil der være små skakkonkurrencer. Der er gratis frugt og drikkevarer til børnene og kaffe til de voksne.

JGP turneringerne har været berørt af corona restriktioner i vinter, men vi er glade for at 5 klubber har kunnet afholde turnering efter det nye koncept. Det vil nu blive evalueret, og vi har allerede konstateret nogle uhensigtsmæssigheder, som vil blive rettet til næste sæson. Forslag og kritik modtages også gerne. Se indbydelse til JGP-afslutningsturneringen den 2/4 på www.skak.dk/.

Sven Løntoft – Viktor Haarmark Nielsen

 

København Open i skoleskak
af Peter Olsen     21/3-2022

Tilmeld dit barn København Open i skoleskak

Søndag den 8. maj kl. 9.30-16 holdes det store bredde-arrangement for alle skakglade børn og unge i hele Danmark: København Open i skoleskak. Det foregår i flotte rammer på Frederiksberg Rådhus og arrangeres af Københavns Skoleskak og Frederiksberg-foreningen Skak for sjov.

"Klar parat skak"-gruppen for absolut begyndere varer til kl.12.30, Begyndergruppen ventes at slutte kl. 14, og Basis- og Mestergruppen spiller til 15.30-tiden.

Se hele invitationen og tilmeld dit barn via Skak for sjovs hjemmeside.

Mange hilsner

Henrik Andersen, tlf. 23 26 64 25

www.skakforsjov.dk , www.skaksalon.dk og www.bedretilskak.dk - spil med glæde og omtanke

 

Op- og nedrykning
af Peter Olsen     20/3-2022

Efter divisionsturneringens 2. division er afsluttet er vi klar over, hvilken betydning dette får for henholdsvis op- og nedrykning i 1, hovedkreds's holdturnering.

Mesterrækken: Nr 1. rykker op i 2. division, nr 7+8 rykker ned i 1. række

1. række: nr 1+2 rykker op i mesterrækken og nr 7+8 rykker ned i 2. række

2. række: nr 1+2 rykker op i 1. række og nr 7+8 rykker ned i 3. række

3. række: nr 1+2 rykker op i 2. række og nr 7+8 rykker ned i 4. række

4. række: nr 1+2 rykker op i 3. række og nr 7+8 rykker ned i 5. række

5. række: nr 1+2 rykker op i 4. række

6. række: ingen op- og nedrykning fra rækken

 

Fællesafslutning 2021-22
af Peter Olsen     20/3-2022

Sidste runde af KSUs holdturnering for sæsonen 2021-22 finder sted hos BMS lørdag d. 26. marts kl. 13.00 i Tapeten, Magleparken 5, Ballerup. 6. række er færdigspillet, stort tillykke til Nørrebro 4. I 5. række mangler vi en enkelt udsat kamp, men de vil også være færdigspillet før fællesafslutningen på lørdag. De øvrige grupper afvikler alle sidste runde ved fællesafslutningen, hvilket betyder at 40 hold med 320 skakspillere fra hovedkredsen skal i aktion på lørdag-

De hold, som ifølge programmet har hjemmebane skal medbringe brætter, brikker, ure, noteringslister, styrkelister og kampleder. Kamplederen kan evt. være en spiller, selvom det ikke kan anbefales.
De hjemmehold, der ikke har medbragt spillematerialer taber 8-0.

KSU sørger for resultatkort og Skakhåndbogen. 

Mesterrækken spiller i rum C og D på 1.sal, de øvrige rækker i Store Sal. Der er analyselokaler i tilknytning til begge steder og ligeledes i Lille Sal, hvor der også er salg af kaffe, øl, vand, toasts, m.m.

Transportmuligheder:

Bus 156 kører fra Ballerup S-togsstation ca hvert 20. minut til Tapeten.
Linie 143, 350S, 400S og 500S er også muligheder, men stopper lidt længere væk fra Tapeten.
Til fods er der knapt en halv times gang fra Ballerup Station til Tapeten.

Hvis du kommer fra motorvejen, så er afkørsel Ballerup Syd den afkørsel, der er tættest på.

 

Carsten Høi Københavnsmester 2022
af Peter Olsen     15/2-2022

Tekst og billeder: Jacob Carstensen

GM Carsten Høi vandt Københavnsmesterskabet og Brønshøj Lang Weekend 2022. Det var Høis tredje titel som Københavnsmester, de to forrige var i 1980 og 1985! I ca. samme periode sikrede han sig sine tre individuelle DM-titler: 1978, 1986 og 1992. Men her i sit første år, som +65-senior viser Høi altså at en stor del af styrken fortsat er intakt.
Efter en halvdårlig start og heldig gevinst mod FM Nicolai Kistrup, så var Carsten Høi overbevisende i de sidste to runder, hvor han vandt overbevisende sejre over IM Martin Haubro og FM Aref Vasli.
FM Viktor Haarmark Nielsen spillede også en stærk turnering og stod lige med Høi inden sidste runde. Her var han dog ikke tæt på at vinde mod Kistrup.
Turneringen var udsolgt med 40 deltagere og spilledes i en stor gruppe med 3 præmiegrupper. Hele 18 spillere kom i præmierækken! I præmiegruppe 1 klarede deltagerne sig relativt dårligt. Paulius Meskenas fra Køge sikrede sig 1. præmien trods en score lidt under forventet. Præmiegruppe 2 klarede sig fantastisk 8 af 11 over forventet score. WFM Louise Fredericia viste at ratingtallet er alt for lavet og vandt alene. Præmiegruppe 3 var meget tæt, men 3 unge talenter delte sejren til sidst: Aryan Mollasoltani, Caïssa Gladsaxe, Anton Bønsvig Wehding, Amager og Vincent Videbæk, Holbæk

Præmietagere i Københavnsmesterskabet og Brønshøj Lang Weekend 2022:
1. GM Carsten Høi 6 point
2.-3. med 5½ point
IM Martin Haubro, BMS
FM Viktor Haarmark Nielsen, ØBRO
Præmiegruppe 1
1. med 4½ point:
Paulius Meskenas, Køge
2.-6. med 4 point:
Thomas Bach Nielsen, BMS
Mogens Henrik Thuesen, Brønshøj
Peter Birk Petersen, Caïssa Gladsaxe
Steen Brustrup Petersen, Brønshøj
Hannibal Valeur Jaques, Nørrebro
Præmiegruppe 2
1. med 4½ point:
WFM Louise Winther Fredericia, Gentofte

2.-6. med 4 point:
Daniel Tuk Hartsø Jarlskov, BMS
Jeppe Hald Falkesgaard, Brønshøj/BMS
Sune Tillo, Ishøj
Vedant Kumar Saravana, ØBRO
William Pihl, Odysseus

Præmiegruppe 3
1.-3. med 3 point:
Aryan Mollasoltani, Caïssa Gladsaxe
Anton Bønsvig Wehding, Amager
Vincent Videbæk, Holbæk

Resultater og partier fra Københavnsmesterskabet og Brønshøj Lang Weekend 2022:
resultat og parter fra Brønshøj Lang Weekend/KM 2022
Liste over Københavnsmestre gennem tiden: Københavnsmestre gennem tiderne

Carsten H?i - K?benhavnsmester 2022

 

Sidste rundes afg?rende opg?r mellem Aref Vasli og Carsten H?i

 

Afvikling af udsat runde i 1. hovedkreds
af Peter Olsen     23/1-2022

Den udsatte 4. runde(3. runde for 6. række) har vi - bestyrelsen i 1. hovedkreds programsat til ugerne 10-12. Vi er opmærksomme på, at der afvikles forskellige koordinerede turneringer i klubberne i denne periode, så derfor har vi sat 3 uger af til at få kampene afviklet. De indvolverede klubber i de enkelte matcher aftaler selv dato og spillested, men som udgangspunkt har hjemmeholdet fortsat "hjemmebane" medmindre at klubberne bliver enige om at afvikle kampen andet sted. Når klubberne er blevet enige om spillested og tidspunkt, giver de holdturneringslederen besked om dette via mail. Holdturneringslederen skal have besked om dette senest i uge 9. Men naturligvis gerne så snart I har en dato klar, så kampinfo kan opdateres på holdturneringssiden Besked om dette gives til holdturneringslederen Peter Olsen på mail holdturnering@ksu.dk

 

Holdturneringen genoptages
af Peter Olsen     16/1-2022

Da sundhedsmyndighederne har åbnet op for at kultur- og foreningslivet bliver normaliseret, så genoptager 1. hovedkreds holdturneringen i uge 5 hvor holdturneringens runde 5 afvikles. Bemærk at det er runde 5 som afvikles i perioden 31. januar - 3. februar. 
For 6. række som kun afviklet 5 runder i alt, vil der naturligvis være tale om, at de skal afvikle 4. runde i uge 5.

Vi har endnu ikke bestemt hvornår runde 4(runde 3 for 6. række) kan blive afviklet, men det vil blive besluttet i løbet af den kommende uge.