Nyhedsarkiv

Godt Nytår 2008
af Bestyrelsen i BMS Skak     3/1-2008

Godt Nytår 2008

BMS Skak ønsker alle medlemmer, sponsorer og venner af klubben samt læserne af disse sider et godt og lykkeligt nytår, og takker samtidig for al den støtte og opbakning, som klubben har fået i det gamle år. Vi håber at både klubben og I alle får et lykkeligt år og mange skakglæder i 2008, og klubben skal nok gøre sit bedste til dette!

Første juniortræning i det nye år bliver mandag d. 7. januar.

Første arrangement i seniorafdelingen - for de voksne og de stærkeste/ældste af juniorer - bliver pokalmesterskabet, som traditionen tro spilles den første lørdag i januar, dvs. nu på lørdag d. 5. januar kl. 10,00. Tilmelding sker ved at møde frem mellem 9,30 og 10,00 og melde sig. Det forventes at vi spiller 7 runder Schweitzer med betænkningstiden 15 min. + 5 sek. pr. træk til hver spiller til hele partiet - altså med de digitale ure (forbehold for ændringer tages). Hver runde vil dermed tage ca. 40 minutter og med en lille frokostpause skulle vi være færdige senest ved 16-tiden. Der vil være præmier i ratinggrupper, som fastlægges afhængigt af deltagerlisten.