Nyhedsarkiv

Foredrag med GM Lars Bo Hansen tirsdag kl. 19!
af Tom Skovgaard     23/3-2009

Foredrag med GM Lars Bo Hansen tirsdag kl. 19!

Tirsdag aften - d. 24. marts 2009 kl. 19,00 - holder stormester Lars Bo Hansen foredrag i skakklubben! Lars Bo Hansen har været danmarksmester flere gange og spillede på det danske OL-holds 1.bræt ved den seneste skakolympiade i Dresden i 2008. Lars Bo har også skrevet flere skakbøger, både på dansk og engelsk, og har en række fine skalpe i bæltet fra sin foreløbige skakkarriere.

Lars Bo vil i foredraget bl.a. tage udgangspunkt i sin nye bog "How Chess Games are Won and Lost", som udkom på forlaget Gambit i september. Foredraget belyser, bl.a. ved en række eksempler fra Lars Bo's egne partier, hvor og hvornår det typisk er at et skakparti bliver afgjort. Hvad er det for signaler man skal være opmærksom på, og hvordan kan man opbygge de kompetencer, der vinder skakpartier? Foredraget krydres med spændende anekdoter fra den internationale skakverden.

Arrangementet er åbent for klubbens medlemmer, men henvender sig primært til de voksne medlemmer og til de ældste af juniorerne. Endvidere er de spillere udefra, som spiller med i BMS Mesterskabet, velkomne til at komme og være med i arrangementet.