Invitation til dommer- og turneringslederkursus
af Henrik Andersen 13/9-2023
Københavns Skak Union og Skakforeningen Øbro inviterer til dommer- og turneringslederkursus i weekenden lørdag den 7. oktober kl. 10.00 - 17.00 og øndag den 8. oktober kl. 8.00 - 16.00 i ØBROs lokaler, Rosenvængets Allé 31, Østerbro. Kurset ledes af Peter Erik Olsen. Se hele invitationen og mulighed for tilmelding.
Program for holdturnering sendt frem til klubberne!
af Holger Lodahl 2/9-2023
Tilmelding af hold til holdturnering 2023-24 i 1. hovedkreds
AF: HOLGER LODAHL OG ERIK JARLNÆS
Det er nu tid til, at klubberne får afklaret, hvor mange hold I ønsker at stille med i den kommende sæson i holdturneringen i 1. Hovedkreds. Og efter I har besluttet dette - så få tilmeldt holdene til undertegnede på mail: holdturnering@ksu.dk
Som altid kan man stille med både 8-mands hold og 4-mandshold. Og gerne så mange som muligt!
Tilmelding senest søndag 24. september.
Hvis der er enkelte runder, hvor jeres hold ikke kan spille på hjemmebane, må I godt skrive det. Ligeledes hvis I ønsker, at jeres hold har hjemmekampe samtidig (eller det modsatte).
Holdturneringen vil blive afviklet i ugerne 44-46-48-50-3-5-11 Den afsluttede fællesrunde forventer vi bliver afviklet lørdag den 16. marts i Tapeten, Ballerup.
Når I har tilmeldt holdene til mig, sætter vi holdene op i de enkelte rækker, og der vil så blive åbnet for registrering af styrkeliste m.m i turneringssystemet. Når det sker bliver I selvfølgelig informeret.
Bemærk, at vi har to nye holdturneringsledere fra i år, og tusind tak til Peter Olsen for hans store indsats i de mange år, han har stået for det.
Venlig hilsen
Holdturneringsleder i KSU
Holger Lodahl og Erik Jarlnæs
I skal stadig benytte e-mail adressen: holdturnering@ksu.dk
Indbydelse til GoAudit Open og KM den 10.-12. november
af Henrik Andersen 25/6-2023
Amager Skakforening og Københavns Skak Union (KSU) inviterer til GoAudit Open og Københavnsmesterskabet 2023 i weekenden den 10.-12. november i Idræts- og Kulturhallen Prismen, Holmbladsgade 71, 2300 København S.Turneringen er sponseret af GoAudit, som er et statsautoriseret revisionsanpartsselskab,
Deltagerne skal have mindst 1300 i dansk rating ved turneringens start. Der er reserveret plads til de 10 højest ratede spillere i KSU (dansk rating pr. 1/7 2023) frem til 1. oktober, og man skal have været medlem af en klub under KSU i 3. og 4. kvartal 2023 for at opnå titlen som årets københavnsmester.
Se hele inivitationen og mulighed for tilmelding.
Fuldt hus i Valby Skakklub til afsluttende Junior Grand Prix
af Henrik Andersen 19/3-2023
Med 74 deltagende børn og unge i sæsonens sjette og afsluttende Junior Grand Prix (JGP) var der fuldt hus søndag den 12. marts i Valby Skakklub. Det var her det hele skulle afgøres, og der var spænding til det sidste om fordeling af pokalerne efter det sindrige JGP-pointsystem. I alt deltog 138 børn i de seks JGP'er, og det er den hidtil flotteste tilslutning til KSU's JGP-turneringer.
Se resultaterne på Junior-Set og sket siden.
Peter Rasmussen blev DM i opgaveløsning
af Henrik Andersen 9/12-2022
Der var 17 spillere til start ved DM i Problemskakløsning lørdag den 21. januar i Skak for Sjovs lokaler på Falkoner Alle 36 på Frederiksberg. Præmiemodtagerne var:
1. Peter Rasmussen, 34 point og hurtigere aflevering end
2. Christian Sylvester Christensen, 34 point
3. Hannibal Valeur Jacques, 32 point (var også bedste junior, men man kan kun vinde en præmie)
Juniorpræmie: Sarah Sima Derlich, 18 point.
Læs mere på Dansk Skak Unions hjemmeside.
Bliv medlem af en skakklub
af Henrik Andersen 10/11-2022
Er du ikke medlem af en skakklub, men overvejer det, er der 23 skakklubber i Storkøbenhavn at vælge mellem. Normalt er der et par gratis prøvegange.
En skakklub giver dig mulighed for:
- Et aktivt klubliv i et fællesskab med andre, der også har en glæde og fascination af skakspillet.
- At øge din spillestyrke ved at deltage i træningsarrangementer og turneringer.
- Skakbladet. Modtag bladet med posten fire gange om året og læs om de vigtigste skakbegivenheder i Danmark og i udlandet.
Se oversigt og hjemmesider med kontaktinformationer til de københavnske skakklubber.
John Rendboe præsenterede sin nye bog om skakkens helte
af Henrik Andersen 7/11-2022
Historiker og FIDE-mester i skak, John Rendboe, præsenterede sin nye bog “Skakkens helte – i den smukke tid” til bogreception lørdag den 5. november i Skaksalonen på Frederiksberg. Læs om arrangementet på Dansk Skak Unions hjemmeside.
Carsten Høi blev Københavnsmester 2022
15/2-2022
GM Carsten Høi vandt Københavnsmesterskabet og Brønshøj Lang Weekend 2022. Det var Høis tredje titel som Københavnsmester, de to forrige var i 1980 og 1985. Læs mere på Set og sket-siden for turneringer.
Invitér skak-venner til den næste skak-aktivitet
Hvis du har en invitation til et skak-arrangement, som du gerne vil have omtalt her på hjemmesiden, så send en mail til redaktør Henrik Andersen, skakforsjov@gmail.com
Arrangementet skal foregå i København og have relation til en eller flere københavnske skakklubber.
Find en god skakklub
I København er der over 20 skakklubber, og hvis du ikke allerede er medlem af en af dem, kan du finde en god klub for dig på oversigten over københavns skakklubber.