Externe links

Lars Grahn blog
NetAvisen (norsk)
SchackSnack
Foelg partierne live paa din android smartphone: Live Chess App

Spillested

Konventum Helsingør
 Gl. Hellebækvej 70 
3000 Helsingør

Yderligere information her

Med sin unikke placering midt mellem skov og strand er spillestedet en attraktion
i sig selv! 

Enkeltværelse:
Inkl. morgenbuffet: 640 kr.
Inkl. fuldpension: 970 kr.

2 sengs værelse:
Inkl. morgenbuffet: 820 kr.
Inkl. fuldpension: 1460 kr.

Måltidsbilletter kan købes til 175 kr./stk.

Gå til online booking her

Runderapport 3. runde

28-07-2013 22:05

 Igen i 3 runde var der smæk for skillingen i de fleste partier. Heldigvis havde de fleste af de bedste danskere en rigtig god runde, og således har GM Sune Berg og GM Kristiansen, IM Glud, IM Mikkelsen, IM Andersen og IM Svane, FM Aabling-Thomsen og FM Carstensen alle maksimum 3 point!

Sune vandt et langt parti over Sandi Stojanovski. Ved overgangen til slutspillet troede vi egentlig at Sandi stod godt, Løberparret så rigtig godt ud. Sandi mistede dog hurtigt overblikket og tabte en bonde, og selv om han kæmpede godt var det forgæves.

Der var stensikre og stilrene sejre til Glud, Mikkelsen, Andersen og Svane.
 
I toppen imponerede Cheparinov med en god gang power skak. Jeg var ellers ikke imponeret af hans åbningsspil, men da den kun 16 årige kazakstanske kvinde WGM Saduakassova hurtigt gik galt med 10.Db3? ja så var det op af bakke resten af dagen. 10.Ld3! eller 10.Le2! med fin hvid stilling.
 

Cheparinov med sort mod Saduakassova
 
Bjørn Ochsner havde sort mod den franske Stormester Edouard. Begge brugte oceaner af tid i åbningen og vi havde svært ved at vurdere hvem der stod bedst. Efterhånden blev det dog klart at hvid fik elimineret den stærke sorte løber på d6 og derefter var det klar hvid fordel, og Stormesteren vandt sikkert.
 
David Bekker-Jensen stod fremragende mod inderen GM Negi. Efter partiet fortalte David os at Stormesteren flere gange spillede unøjagtigt, og vi troede da også at David var ved at vinde. Diskussionerne gik lystigt i kommentatorlokalet, men vi havde overset 23,-f5! og pludselig var ingenting mere så klart. I efteranalysen med David prøvede vi alt muligt smart, men intet var fuldstændig overbevisende, men det lugtede af at der var et eller andet rigtig godt for hvid! Under alle omstændigheder var remis et meget flot resultat af David. 
 
Kresten Schmidt stod garanteret rigtig godt mod den italienske Stormester Brunello, men 23.gxh5?! var under mistanke. Jeg kunne meget bedre lide 23.g5! med fin hvid stilling. Efter teksttrækket blev Kresten presset tilbage og tabte partiet.
 
I kommentatorlokalet var der en stilling vi (jeg) talte meget om. GM Halkias – Karsten Larsen, - og vi kommer ind efter sorts træk 11, - c7-c5?! 
 

 
Her fortsatte grækeren så med 12.dxc6? Er der en der kan forklare mig hvorfor hvid ikke spiller 12.f4! Hvid må da stå helt fantastisk, - eller er det mig der ikke forstår noget??
 
Martin Haubro stod rimeligt elendigt i det meste af partiet mod Altmeister Portisch, men den unge BMS spiller forsvarede sig heroisk, og til sidst måtte Stormesteren affinde sig med remis: Virkelig godt Martin!
 
Som kommentator et det alle tiders for publikum og for mig, at de bedste danske spillere efter runden kigger forbi kommentatorlokalet og giver deres besyv med!
 

IM Jakob Vang Glud assisterer Per Andreasen i kommentatorlokalet.
 
I morgen starter runden kl. 13, kommenteringen starter kl. 13.30.

Program


Poltiken Cup 2013

Online betaling

Betal indskuddet online

Betaling

Sponsorer











DHTML Menu By Milonic JavaScript