Externe links

Lars Grahn blog
NetAvisen (norsk)
SchackSnack
Foelg partierne live paa din android smartphone: Live Chess App

Spillested

Konventum Helsingør
 Gl. Hellebækvej 70 
3000 Helsingør

Yderligere information her

Med sin unikke placering midt mellem skov og strand er spillestedet en attraktion
i sig selv! 

Enkeltværelse:
Inkl. morgenbuffet: 640 kr.
Inkl. fuldpension: 970 kr.

2 sengs værelse:
Inkl. morgenbuffet: 820 kr.
Inkl. fuldpension: 1460 kr.

Måltidsbilletter kan købes til 175 kr./stk.

Gå til online booking her

Runderapport 2. runde

28-07-2013 15:28

 Vi blev vidne til en masse god skak i 2 runde hvor flere af de topseedede spillere fik god modstand. Særligt på bræt 1 så det ud som at den unge svensker Tom Rydström gjorde en fremragende figur mod GM Cheparinov, og undervejs mente jeg da også at svenskeren stod bedst. Vores unge helt brugte dog meget tid, og da det hele spidsede til gik han forkert. Tilsyneladende havde han adskillige chancer undervejs. 45,-Dg4? så forkert ud, bedre var det sikkert at forsøge at spille Springeren til c5. Også senere i partiet fik Tom chancen, fx 74,-Ld4! Så godt ud idet hvid jo ikke kan slå bonden på d6 på grund af den sorte tårnskak på d2 som påpeget af GM Allan Stig. Et virkeligt ærgerligt nederlag for den sympatiske unge mand.


Cheparinov - Rydström

De bedste danskere havde en god dag. GM Sune vandt stensikkert over unge Jesper Thybo, og efterfølgende gennemgik vi partiet med begge spillere i kommentatorlokalet og det gjorde de begge meget underholdende. 
 
Sune Berg Hansen slog Jesper Thybo
 
Lidt længere tilbage var der sikre sejre til IM Vang Glud, IM Mikkelsen, IM Mads Andersen og IM Svane. GM Schandorff smed ½ point til en velspillende Per Skjoldager, og ligeledes måtte IM Simon Bekker-Jensen af med ½ point til Esbjerg spilleren Ivar Poulsen. GM Allan Stig vandt også, selvom jeg synes det så lidt shaky ud undervejs, - men Stormesteren havde sikkert styr på det hele vejen.
 
I toppen måtte unge GM Grandelius meget overraskende nøjes med remis mod en anden ung spiller, en velspillende nordmand Sebastian Mihajlov. Vi troede egentlig at Grandelius stod rigtig godt lige før de tog remis, - men det var sikkert ikke rigtigt.
 
GM Nils Grandelius - Sebastian Mihajlov
 
De udenlandske Stormestre gjorde rent bord på topbrætterne, og jeg så ingen chance til de danske mesterspillere. Lidt længere tilbage var der en hurtig og sikker sejr til unge Bjørn Ochsner, medens Ib Skovgaard stod for dagens største overraskelse med en smuk sejr over den unge tyske FM Malte Colpe, - et parti som Ib efterfølgende demonstrerede for os i kommentatorlokalet. Ib ser jo så rar ud, man forstår slet ikke at han kan spille en så god gang giftig skak ;-)
 
Vi er nu ved at gøre klar til 3. runde der spilles allerede kl. 16, - kommentatorlokalet åbner kl. 16.30.
 

Program


Poltiken Cup 2013

Online betaling

Betal indskuddet online

Betaling

Sponsorer











DHTML Menu By Milonic JavaScript