Politiken Cup

Tabel
Parringer
Stilling
Rating grupper
Partier
Videoer

Externe links

Lars Grahn blog
NetAvisen (norsk)
SchackSnack

Spillested

Konventum Helsingør
 Gl. Hellebækvej 70 
3000 Helsingør

 

Med sin unikke placering midt mellem skov og strand er spillestedet en attraktion
i sig selv! 

Priser : 1. nat.

Enkeltværelse med
morgenmad   610 kr.

2 sengsværelser med
morgenmad 370 kr. pr. person

Enkeltværelse med
fuldpension 930 kr.

2 sengsværelser med
fuldpension 690 kr. pr. person. 

Book værelse

Runderapport: 9. runde

06-08-2011 19:24

GM Peter Heine vandt for tredje dag i træk, denne gang gik det ud over GM Berg fra Sverige. Det blev Kongeindisk åbning og en meget lang teorivariant. Berg ofrede en bonde på a5 og derefter endnu en med f4-f3... Det var umuligt at sige, om det var godt, men omkring træk 22-23 stykker syntes vi egentlig, at svenskeren stod glimrende. Heine havde tilsyneladende helt styr på det, og den afgørende kombination var 32. Txf4! (diagram).

   Derefter kunne vi pludselig godt se, at Heine havde helt styr på det. Med sejren er Peter Heine nu med helt fremme på en delt 1. plads inden sidste runde.

 

   GM Hammer, Norge, spillede tilsyneladende et ok parti mod GM Kurnosov, men efterhånden drev han over i et temmelig håbløst slutspil. I kommentatorlokalet viste jeg 38. g4! (diagram), og jeg tror, at Hvid vinder ret enkelt. Da russeren spillede upræcist, og Hammer spillede meget aktivt, ja så var det pludselig remis, nærmest på studieagtig vis. Flot kæmpet af den unge nordmand!
   GM Jonny Hector tabte desværre til russeren Savchenko. Undervejs mente vi, at Hector stod bedst, men op mod tidnøden blev Hector spillet baglæns af russisk powerplay.
   GM Khenkin spillede ringe med de hvide brikker, og det benyttede den unge ungarske stormester Rapport sig af med en sikker sejr. Med sejren er Rapport pludselig med i førerfeltet og en outsider til turneringssejren.
   Rasmus Svane havde de hvide brikker mod GM Sune Berg. Det blev Dronningindisk åbning, og det spillede Rasmus lidt upræcist, hvilket Sune fint udnyttede til en stensikker sejr.
   GM Leif Erland Johannesen fra Norge vandt en flot sejr mod den meget stærke kineser GM Bu. Desværre havde vi ikke tid til at følge partiet ret meget, men vi så afslutningen og det så overbevisende ud. Dermed klarer de to norske stormestre sig meget fint i turneringen.

Leif Erland Johannesen

   Den anden kineser GM Ni Hua nedkæmpede til gengæld GM Krasenkow og vandt en sikker sejr.
   De næstbedste danskere skuffede i denne runde. IM Mads Andersen spillede remis fra en bedre stilling mod FM Martin Matthiesen, medens GM Schandorff kiksede en teknisk vundet stilling mod den tyske FM Bach. I tre timer var jeg overbevist om, at Schandorff ville vinde partiet, men remis det blev det! Schandorff er ude af form!
   2012 landsholdsspilleren Jacob Carstensen er også helt ude af form og tabte i denne runde mod Morten Andersen. Til gengæld holdt Kresten Schmidt med de sorte brikker remis mod fødselsdagsbarnet GM Victoria Cmilyte.

Ris, ros og kommentarer er stadig velkomne på: perandreasen@sol.dk

Partier / Games

   Politiken Cup
   Blitz

Simul
   Mads Andersen
   Sune Berg

Online betaling

Betal indskudedet online

Betaling

Sponsorer









DHTML Menu By Milonic JavaScript