Politiken Cup

Tabel
Parringer
Stilling
Rating grupper
Partier
Videoer

Externe links

Lars Grahn blog
NetAvisen (norsk)
SchackSnack

Spillested

Konventum Helsingør
 Gl. Hellebækvej 70 
3000 Helsingør

 

Med sin unikke placering midt mellem skov og strand er spillestedet en attraktion
i sig selv! 

Priser : 1. nat.

Enkeltværelse med
morgenmad   610 kr.

2 sengsværelser med
morgenmad 370 kr. pr. person

Enkeltværelse med
fuldpension 930 kr.

2 sengsværelser med
fuldpension 690 kr. pr. person. 

Book værelse

Runderapport: 1. runde

30-07-2011 20:12

Så er 1. runde af Danmarks største skakfestival afsluttet.
   Som sædvanlig vil jeg kommentere på partierne undervejs i kommentatorlokalet, og hver dag vil jeg lave runderapporter her. Jeg understreger - som sædvanlig - at jeg ikke bruger computer, hvorfor mine analyser vil være behæftet med alvorlige fejl. Hvis man derfor vil vide sandheden om partierne, så må man selv bruge computer, eller vente indtil spillerne selv kommenterer partierne. Mine kommentarer og analyser er alene baseret på, hvorledes publikum og jeg så det hele undervejs i kommentatorlokalet.
   I 1. runde er den øverste halvdel af feltet jo altid storfavoritter, hvorfor det altid er spændende at se, om nogle af de bedste spillere "dummer" sig ;-) I 1. runde var der nogle få overraskelser.
Stormester Lars Schandorff havde de sorte brikker mod det kun 12-årige stortalent Jesper Thybo. Det blev en lang teorivariant i Caro-Kann. Stormesteren vandt en bonde, men det lykkedes for unge Jesper at holde gryden i kog, og efter 45. Lb8! troede vi pludselig, at Jesper var ved at vinde, men i fortsættelsen spillede han ikke det rigtige og Schandorff reddede stillingen til remis.
Nordmanden Svanholm havde GM Zatonskih helt nede i sækken og kunne have sat mat i to træk med 47. -, Df1+ 48. Kh2 Sg4 mat. Han så det ikke, spillede noget andet og Zatonskih reddede sig mirakuløst med en smart patfælde med dobbelt dronningoffer. Dagens tragedie.
   I de øvrige toppartier så det ud som at alle de bedste vandt ret ubesværet, kun kineseren Bu havde noget besvær med nordmanden Brobakken.
   Lidt længere nede bemærker man, at den kun 7-årige (!!!) Frederik Svane spillede remis mod stærke Nicolai Brondt Pedersen. 7 år - så er man altså ikke ret stor, og klart dagens mest overraskende resultat. Frederiks storebror, Rasmus Svane, er jo et kæmpetalent som allerede har en IM-norm, og ham kommer vi sikkert til at høre mere til senere i turneringen.

Partier / Games

   Politiken Cup
   Blitz

Simul
   Mads Andersen
   Sune Berg

Online betaling

Betal indskudedet online

Betaling

Sponsorer









DHTML Menu By Milonic JavaScript