Spillested

Konventum Helsingør
 Gl. Hellebækvej 70 
3000 Helsingør

Yderligere information her

Med sin unikke placering midt mellem skov og strand er spillestedet en attraktion
i sig selv! 

Enkeltværelse:
Inkl. morgenbuffet: 640 kr.
Inkl. fuldpension: 970 kr.

2 sengs værelse:
Inkl. morgenbuffet: 820 kr.
Inkl. fuldpension: 1460 kr.

Måltidsbilletter kan købes til 175 kr./stk.

Online bestilling af værelser

 

Anden GM-norm til Axel Smith

01-08-2015 22:26

Den 29-årige IM Axel Smith fra Lund i Sverige vandt lørdag noget overraskende over GM Ilia Smirin, Israel med sort i næstsidste runde af Politiken Cup og scorede en GM-norm. Det er Axel Smiths anden. (foto af Smith til venstre og Smirin fra 9.runde af Sigfred Haubro)

- Jeg har været i opgør i sidste runde om GM-titlen seks gange og tabt, så i dag ville jeg bare spille roligt, siger Axel Smith. 

Partiet blev nu ikke særlig fredeligt, for i 10. træk fandt Smirin anledning til at ofre en officer, og så blev det vildt.

- Det er første gang jeg spiller russisk, siger Smith, der skal spille GM-turnering igen om en uge.

- De to turneringer her, Politiken Cup og Göteborg, bliver mine sidste turneringer i et stykke tid. For nu begynder min kone at arbejde efter at have været hjemme med vores barn i to år siger Axel Smith, der ser ud som om han glæder sig til at være mere sammen med barnet, selv om det midlertidigt betyder mindre tid til skak. Axel Smiths hustru er WIM Ellinor Frisk, altså også en stærk skakspiller.

- Måske spiller jeg først igen omkring jul. Jeg er i hvert fald inviteret til Rilton Cup i Stockholm, siger Smith.

Han har haft over 2500 i ELO, så det er kun en enkelt norm, der mangler for at Sverige har endnu en stormester.

I søndagens 10. runde i Helsingør skal Axel Smith med hvid møde den rumænske GM Mihail Marin, der også har spillet en god turnering og har syv points af ni.  

DHTML Menu By Milonic JavaScript