Spillested

Konventum Helsingør
 Gl. Hellebækvej 70 
3000 Helsingør

Yderligere information her

Med sin unikke placering midt mellem skov og strand er spillestedet en attraktion
i sig selv! 

Enkeltværelse:
Inkl. morgenbuffet: 640 kr.
Inkl. fuldpension: 970 kr.

2 sengs værelse:
Inkl. morgenbuffet: 820 kr.
Inkl. fuldpension: 1460 kr.

Måltidsbilletter kan købes til 175 kr./stk.

Online bestilling af værelser

 

Runderapport 9. runde

01-08-2015 19:50

Turneringens førende spillere var fredeligt indstillede i dag, og det betød remis på topbrætterne. Dermed er spændingen intakt inden sidste runde i morgen kl. 10:00.

GM Sune Berg vandt et godt parti over Martin Haubro, og Sune kom efterfølgende i kommentatorlokalet og gav de mange spændende varianter. Undervejs i partiet havde vi kigget meget på det, og igen i dag havde jeg super assistance af den sympatiske unge svenske mester og Stormester, Nils Grandelius. Det gav lige kommenteringen et kvalitetsmæssigt løft. IM Mads Andersen og IM Rasmus Svane var lige på besøg i dag, og de havde selvfølgelig også mange kvalificerede forslag undervejs!

Med gevinsten i dag er Sune nu bedste dansker med 7 point, og jeg tror at han får en meget stærk modstander i sidste runde, og det med de hvide brikker. Dermed kan vi stadig håbe på en dansk topplacering. Martin Haubro har trods nederlaget spillet en fin turnering og sikret sig sin anden IM norm, så mon ikke titlen venter lige om hjørnet?

IM Axel Smith, Sverige havde sort mod GM Smirin. Undervejs troede vi at hvid stod helt til gevinst da han havde kæmpe angreb. Det smuldrede dog og pludselig kunne svenskeren kontre med et Dronningoffer og han vandt. Dermed fik han en stormesternorm, fortjent, og tillykke med det herfra. Smirin, derimod, har nu tabt 3 partier i træk!


Axel Smith scorede GM-norm

GM Jens Kristiansen havde hvid mod GM Gawain Jones, og det lykkedes Jens at få remis efter meget interessant spil. Et godt resultat mod en meget stærk modstander.

IM Kristian Stuvik Holm havde de hvide brikker mod GM Jakob Vang Glud. Nordmanden skulle vinde for at opnå en GM norm. Han opbyggede et kæmpe angreb og kunne vinde på adskillige måder mellem træk 20 og 40! Enklest var det efter træk 35.

Her spillede Kristian 36.Dh6+?. Det vinder måske alligevel, men det enkle og oplagte 36.Lxd5! havde øjeblikkeligt afgjort partiet. Kort efter tidnøden smeltede han helt sammen og tabte på skammeligste vis. Dermed glippede GM normen, bittert.

Per Andreasen.

DHTML Menu By Milonic JavaScript