Spillested

Konventum Helsingør
 Gl. Hellebækvej 70 
3000 Helsingør

Yderligere information her

Med sin unikke placering midt mellem skov og strand er spillestedet en attraktion
i sig selv! 

Enkeltværelse:
Inkl. morgenbuffet: 640 kr.
Inkl. fuldpension: 970 kr.

2 sengs værelse:
Inkl. morgenbuffet: 820 kr.
Inkl. fuldpension: 1460 kr.

Måltidsbilletter kan købes til 175 kr./stk.

Online bestilling af værelser

 

John på seks år vandt yngste gruppe i Børne Cup

01-08-2015 16:25

Seksårige John Højstrup Christensen er en af de glade vindere fra Børne Cup, som er et af arrangementerne under Politiken Cup i Helsingør.

John kommer fra Silkeborg, og har været med under Politiken Cup under hele turneringen sammen med sin far. Selv den meget svære problemskak-turnering deltog John i, men det var for svært. Han trøstede sig dog med, at den deltagende russiske stormester Rakhmanov også havde lavet en fejl i en opgave.

Mod stormester Nisipeanu fik John en god oplevelse i simultanforestillingen, selv om det blev til et forventeligt nederlag, og i lynskakturneringen deltog han også. Her lærte John en del i den indledende gruppe men fik ingen points. Det gjorde han til gengæld i den efterfølgende finalegruppe: To fine sejre blev det til.

John har kun spillet skak siden december og begynder i første klasse i Silkeborg senere i august. Han har sammen med sin far - som efter eget udsagn ikke er særligt interesseret i skak, men nærmest spiller skak på samme niveau som man spiller Ludo - besøgt Silkeborg skakklub. Her har John fra nogle voksne trænere i klubben fået nogle opgaver, som han har klaret fint. John har allerede været med i flere turneringer, blandt andet i januar i Silkeborg, hvor det blev til en tredjeplads. 

Den stolte og glade vinder er fotograferet af Sigfred Haubro.

Resultater fra Børne Cup

Flere billeder fra Børne Cup

DHTML Menu By Milonic JavaScript