Spillested

Konventum Helsingør
 Gl. Hellebækvej 70 
3000 Helsingør

Yderligere information her

Med sin unikke placering midt mellem skov og strand er spillestedet en attraktion
i sig selv! 

Enkeltværelse:
Inkl. morgenbuffet: 640 kr.
Inkl. fuldpension: 970 kr.

2 sengs værelse:
Inkl. morgenbuffet: 820 kr.
Inkl. fuldpension: 1460 kr.

Måltidsbilletter kan købes til 175 kr./stk.

Online bestilling af værelser

 

GM Naroditsky vandt lynturneringen Oddset Blitz

01-08-2015 10:53

Daniel Naroditsky vandt lynturneringen fredag aften. 

Med Oddset som sponsor kunne den 19-årige stormester fra Californien, USA, modtage 5000 danske kroner i førstepræmie i Oddset Blitz.

De højest placerede fire spillere var foruden Naroditsky stormestrene Sergey Grigoriants, Nils Grandelius og Gawain Jones.

Naroditsky vandt 2-0 over Grigoriants, mens Jones slog Grandelius i det andet semifinaleparti efter at det første var endt remis i over 70 træk.

Der blev ikke spillet bronzekamp - 3. og 4. pladsen blev delt, så alle kunne koncentrere sig om de to finalepartier. (foto fra præmieoverrækkelsen af Sigfred Haubro. Fra venstre Jones, Grandelius, vinderen Naroditsky og Grigoriants.)

Her vandt Naroditsky igen 2-0 efter nogle meget underholdende partier.

I hovedturneringen har Naroditsky 6,5 af 8 og ligger i en forfølgergruppe på seks mand lige efter de fire førende - Ragger, Hammer, Nisipeanu og Tiger Hillarp-Persson med 7.

Naroditsky er kommet til Europa denne sommer for at spille i Politiken Cup. Efter turneringen skal han spille i Riga og derefter hjem til USA.

På spørgsmålet om han satser på en professionel skakkarriere, svarer den unge amerikaner at det har han ikke taget stilling til endnu. Foreløbig er planen at begynde på universitet til september og måske læse historie.

Finalepartierne i pgn-format

Billeder fra Oddset Blitz

DHTML Menu By Milonic JavaScript