Spillested

Konventum Helsingør
 Gl. Hellebækvej 70 
3000 Helsingør

Yderligere information her

Med sin unikke placering midt mellem skov og strand er spillestedet en attraktion
i sig selv! 

Enkeltværelse:
Inkl. morgenbuffet: 640 kr.
Inkl. fuldpension: 970 kr.

2 sengs værelse:
Inkl. morgenbuffet: 820 kr.
Inkl. fuldpension: 1460 kr.

Måltidsbilletter kan købes til 175 kr./stk.

Online bestilling af værelser

 

Fra Greco til Carlsen - sammenligninger af mestre gennem tiden

26-07-2015 22:36

Der er lagt op til et særdeles spændende foredrag mandag aften, når den rumænske GM Mihail Marin fortæller om mestrenes spillestil og udviklingen i spillet gennem tiderne.

- Jeg betragter 1950'erne og 1960'erne og til dels også 1970'erne som "the golden age" siger Marin i et lille interview forud for foredraget mandag aften klokken 20 i auditoriet/kommentatorrummet.

- Det begynder med Greco, og jeg vil gerne lave nogle sammenligninger gennem århundrederne, siger Marin.

Hovedvægten bliver mestre i det 20. århundrede og nutiden, og blandt de navne, der formentlig vil få særlig opmærksomhed er Karpov, Anand og Carlsen. Og Fischer. Marin sammenligner Carlsen med Fischer når man taler slutspil, men der er den forskel, at Fischer kunne tage hængeparti, mens Carlsen og andre i moderne tid er nødt til at spille færdig i ét hug.

I den gyldne periode havde mestrene mere tid til at tænke, men de behøvede ikke foretage så mange beregninger som man gør i dag. De vidste hvad de skulle gøre, siger Marin.

Da jeg nævner Kasparov ser Marin tankefuld ud. Umiddelbart var det ikke planen at omtale Kasparov, men måske får en af de største spillere i nyere tid alligevel en rolle i foredraget.

- Måske kommer det så til at vare lidt længere, siger Marin, der allerede bobler af fortælleglæde.

Mihail Marin er 51 år, har været i Interzoneturneringen to gange, i 1987 og 1990, er tre gange rumænsk mester og har spillet elleve skak-OL. Her i Politiken Cup har han vundet sine første tre partier.

Der er gratis adgang til foredraget, som foregår på engelsk. Foto af Mihail Marin er taget under Politiken Cup af Sigfred Haubro.

DHTML Menu By Milonic JavaScript