Spillested

Konventum Helsingør
 Gl. Hellebækvej 70 
3000 Helsingør

Yderligere information her

Med sin unikke placering midt mellem skov og strand er spillestedet en attraktion
i sig selv! 

Enkeltværelse:
Inkl. morgenbuffet: 640 kr.
Inkl. fuldpension: 970 kr.

2 sengs værelse:
Inkl. morgenbuffet: 820 kr.
Inkl. fuldpension: 1460 kr.

Måltidsbilletter kan købes til 175 kr./stk.

Online bestilling af værelser

Jan Timman: Jeg kommer gerne igen!

29-07-2014 18:21

Den 63-årige Jan Timman var ikke tilfreds med sin præstation i sin tredje optræden i Politiken Cup: ”Jeg havde en klar gevinststilling i fjerde runde, hvor jeg kunne have taget en officer. Havde jeg vundet kunne det være blevet en meget anderledes turnering for mig. Efter fejltrinet måtte jeg både kæmpe på brættet og med varmen. Jeg havde ikke ventet, at der var så varmt i Danmark, og generelt har jeg dårlige erfaringer med varmen, når der ikke er air condition på spillestederne. Jeg mindes nogle andre turneringer – blandt andre World Cup’en i Belfort i 1988 og Biel 1995, hvor jeg også led i varmen” fortæller Jan Timman, der endte på en delt 18. plads med 7 point. Timman sneg sig dog lige ind i præmierækken.

”Der står en meget velfungerende organisation bag arrangementet, og jeg kommer meget gerne igen, selv om jeg gerne ville have præsteret bedre i år. Min kone og jeg nyder virkelig opholdet i Helsingør. Vi kører rundt på cykel og finder nogle steder i omegnen, hvor vi kan få et glas vin og nyde havudsigten. Vi kan godt lide at køre på cykel, for det gør vi også til daglig hjemme i Holland. Jeg er ærligt talt ikke så meget for at køre i bil,” fortæller den tidligere VM-finalist, der i 1993 tabte til Anatolij Karpov i kampen om FIDEs VM-titel.
Jan Timman anvender computeren i sine forberedelser: ”Forskellen på at forberede sig på yngre og ældre modstandere består mestendels i, at de yngre ikke har spillet nær så mange partier.”
Hvad er den væsentligste forskel på nu og dengang, du var i verdenseliten?
”Der er en afgørende forskel, fordi beregningerne har langt større betydning i dag netop på grund af computeren. Jeg foretrækker at bruge min intuition, men selvfølgelig kan jeg også regne, hvis det er nødvendigt. Men går noget galt for mig sker det som regel i beregningerne, og jeg bliver jo heller ikke yngre.”
Ligesom Dansk Skak Union har det hollandske skakforbund oplevet et faldende medlemstal:
”I øjeblikket er vi nede på 18.000 medlemmer, og det er langt fra de store år i 1970erne og 1980erne. Vi har dog nogle lovende folk. Naturligvis er Anish Giri nået langt op, men der er stadig plads til forbedring. Robin van Kampen er også lovende, og der et par stykker til – de er alle lige omkring 20 år,” siger Jan Timman.
Selv er Jan Timman rundet af de meget stolte hollandske skaktraditioner. Størst af alle var naturligvis Max Euwe, der var verdensmester fra 1935-37. Timmans forældre kendte Euwe personligt, og de var begge matematikere, ligesom eks-verdensmesteren.
Er du selv matematiker?
”Nej, det var ikke lige mig, men jeg blev færdig som student. Allerede i gymnasiet begyndte jeg at tjene penge på skak, og reelt var jeg allerede professionel skakspiller fra jeg mit 16. år. I den periode vandt jeg allerede åbne turneringer, og jeg deltog ved juniorverdensmesterskabet i 1967 i Jerusalem,” fortæller Jan Timman.
Hvad med Euwes betydning for hollandsk skak?
”Den har været enorm, og han var et fint menneske. Jeg nåede desværre aldrig at spille et turneringsparti imod ham – jeg mødte ham kun i et simultanparti. Til gengæld nåede vi at rejse til klubkampe sammen, for selv da han var over 70 år, spillede han med på vores hold. I øvrigt skriver jeg i øjeblikket en bog om tidligere verdensmestre, som jeg kendte. Og jeg har meget materiale liggende om Euwe. Jeg koncentrerer mig om verdensmestre fra det 20. århundrede. Det var dem, jeg kendte bedst. Jeg er en stor beundrer af Vasilij Smyslov, som jeg spillede mange partier imod. Men jeg kommer også ind på Garri Kasparov, Anatolij Karpov og Bobby Fischer. Jeg mødte først Fischer i 1990. Jeg har bevidst undladt at beskrive spillere som Viswanathan Anand, Vladimir Kramnik og Magnus Carlsen. Selvfølgelig kender jeg mestrene fra det 21. århundrede, men ikke nær så godt. Kasparov bliver den sidste verdensmester, som jeg skildrer i min bog,” siger Jan Timman.
Hvornår udkommer bogen?
”Den skal udkomme til september næste år hos New in Chess.”
Med den indsigt Jan Timman har i skakverdenen, så skal det nok blive en bog, som vi andre kan glæde os til at læse.

Online betaling

Betal indskuddet online

Betaling

Sponsorer











DHTML Menu By Milonic JavaScript