Spillested

Lo-Skolen Helsingør
 Gl. Hellebækvej 70 
3000 Helsingør


Priser:
Enkeltværelse med morgenmad 570 kr.
Enkelktværelse med fuld pension 900 kr.
Dobeltværelse pr person med morgenmad 345 kr.
Dobbeltværelse pr. person med fuld Pension 675 kr.
Med sin unikke placering midt mellem skov og strand er spillestedet en attraktion i sig selv! 

Bemærk ved betaling med udenlandsk udstedte kort på spillestedet tillægges gebyr.

Læs mere 
Se Billeder

Bestil værelse her

Online betaling

Video og billeder fra lynskakturneringen

Af: Thomas LarsenOpdateret: 28-07-2009 00:05
I forbindelse med lynturneringen blev den ene semifinale samt finalen optaget på video.

Videoerne kan nu ses på følgende links:
1. semifinale, GM Emanuel Berg vs. GM Jon Ludvig Hammer 1-0

2. semifinale, GM Jon Ludvig Hammer vs. GM Emanuel Berg 0-1

1. finale, GM Alexey Dreev vs. GM Emanuel Berg 0-1

2. finale, GM Emanuel Berg vs. GM Alexey Dreev 0-1

Omkampen. Det har desværre været nødvendigt at dele denne video i to:
GM Emanuel Berg vs. GM Alexey Dreev 1-0 (Del 1)
GM Emanuel Berg vs. GM Alexey Dreev 1-0 (Del 2)

Der er også taget en stribe billeder fra lynturneringen:
http://www.ksu.dk/politiken_cup/billedAlbum.aspx?id=114&aar=2009
 

Tiger vandt skønhedspræmien

Af: Jan LøfbergOpdateret: 26-07-2009 17:57

Tiger Hillarp-Persson, Brønshøj Skakforening, vandt skønhedspræmien for sin gevinst over Alexey Dreev fra 6. runde. Quality Chess er sponsor for skønhedspræmien.

Hvid : Hillarp Persson, Tiger
Sort : Dreev, Alexey

Stillingen efter sorts 22 træk Nf8.

Partiet fortsatte 23. Ne5! Bb7 24.Rxa8 Bxa8 25.Nxf7 Kxf7 26.Qh5+ Ke7 27.Qg4 Ncd7 28.Bxf8+ 1-0
 

Blitz partier

Opdateret: 26-07-2009 17:34
Partier fra blitz semi og finale partier kan downloades her : Blitz pgn
 

Kandidatresultater

Af: Michael NielsenOpdateret: 26-07-2009 17:10
Kandidatresultater er nu beregnet og kan ses på hjemmesiden her : Kandidatresultater
 

På gensyn næste år på Lo-skolen

Opdateret: 26-07-2009 16:27
Politiken Cup spilles næste år fra lørdag den 31. juli til søndag den 8. august 2010. Bemærk at spilleterminen er rykket til uge 31. Spillestedet er endnu en gang Lo-skolen i Helsingør. På gensyn.
 

GM Negi vandt Politiken Cup 2009

Af: Jan LøfbergOpdateret: 26-07-2009 16:11
Den 16-årige indiske stormester Parimarjan Negi vandt Politiken Cup på bedre korrektion end stormester Boris Avrukh, Israel, begge fik 8½ af 10. Den russiske GM Vladimir Malakhov fik 8 point på tredjepladsen, mens GM Peter Heine Nielsen blev bedste dansker på femtepladsen- også med 8 point.



 

Runderapport 10. runde

Af: Per AndreasenOpdateret: 26-07-2009 16:08

En fuldstændig fantastisk kampturnering er slut. 10 ud af 11 LIVE-partier i denne sidste runde fik en vinder. Et talrigt publikum i kommentatorsalen fulgte de sidste spændende partier.

GM Negi og GM Avrukh vandt begge overbevisende i sidste runde og dermed turneringen med 8½/10. GM Peter Heine vandt også og blev nordisk mester med 8/10.

 

Således så jeg partierne i sidste runde:                                                                                                                                                          

 

GM Avrukh havde de hvide brikker mod GM Malakhov. Malakhov havde indtil nu været sikkerheden selv og spillet glimrende i turneringen. I dag fik han tilsyneladende en fin stilling, men i midtspillet gik der et eller andet galt, og Avrukh vandt i elegant stil. Jeg tror at 19. -, Te8?! var et ringe træk, og herefter gik det kun baglæns for Sort. Et meget overraskende nederlag til den stærke russiske stormester.

 

GM Negi havde hvid mod GM Emanuel Berg. For mig at se blev Emanuel fuldstændig knust. Undervejs kunne vi godt se, at Emanuels stilling var tvivlsom, og efter 16.Sd5! tror jeg at det er slut. En overbevisende præstation af den unge indiske stjerne.

 

Heines parti var temmelig umuligt at vurdere. Undervejs troede jeg egentlig at Heine stod dårligt, jeg mente at 14. -, Se4 var stærkt spillet af modstanderen, IM Sethuraman. Fra træk 20 spillede Heine blændende, og vi fandt aldrig ud af, hvor inderen spillede forkert.

 

GM Sune Berg tabte (igen) i sidste runde med de sorte brikker. Undervejs troede vi egentlig, at Sune stod fint, men efter træk 30 gik der et eller andet galt. Den unge norske stormester Hammer spillede afslutningen meget elegant, og afslutningstrækket 40. Dc7+! var uhyre smart.

 

GM Tiger fik tilsyneladende en glimrende stilling mod GM Tiviakov, men i midtspillet var set som om at et eller andet gik helt galt, måske fordi at Tiger igen brugte alt for lang tid i åbningen. Et ærgerligt og unødvendigt nederlag til den sympatiske svensker stormester.

 

GM Sargissian spillede åbningen fermragende mod GM Kuzubov, og Sort blev helt udspillet. Sort måtte ofre en kvalitet for at få brikkerne ud, og det så da også ud som om, at han fik en del spil for den. Men den stærke armenier var vist ovenpå hele tiden, og løberslutspillet vandt rimeligt let.

 

GM Agrest spillede sig til løberparret, og derfor mente jeg, at han undervejs havde fordel. Men ok, pludselig landede der et tårn på e3 – 31. -, Te3! og så kunne vi alle se, hvad vej det gik! I det hele taget en rigtig skidt dag for de svenske stormestre.

 

Eneste undtagelse var GM Hector, der vandt i overbevisende stil mod spanieren Vidal.

 

De sidste danskere på LIVE-brætterne skuffede. IM Esben Lund tabte et meget kompliceret parti, mens det ikke lykkedes for GM Schandorff at vinde over den norske juniorspiller Joachim Thomasson.

 

I det hele taget var det kun Peter Heine der spillede op til standard - delvist Sune, som dog tabte i denne sidste runde. Mads Andersen spillede sig vældigt op til sidst i turneringen og fik stærke 7 point, mens alle andre danske topspillere skuffede vores forventninger.

 

Igen i dag var der et talstærkt publikum i kommentatorsalen. Jeg havde et let job, og et vågent publikum som kom med mange og gode trækforslag, ligesom at et hav af gode og spændende partier fra turneringens bedste spillere også hjalp på sagen.

 

Peter Heine Nielsen nordisk mester

Af: Jan LøfbergOpdateret: 26-07-2009 16:01

Den danske stormester Peter Heine Nielsen vandt det nordiske mesterskab ved at besejre inderen S.P. Sethuraman. Den førende svensker Emanuel Berg tabte til en anden inder, Parmerjan Negi, mens Jonny Hector med gevinst sprang frem på andenpladsen.

1. GM Peter Heine Nielsen, Danmark, 8 point
2. GM Jonny Hector, Sverige, 7½ point.
3. GM Emanuel Berg, Sverige, 7½ point.

Se slutstillingen under Nordisk Mesterskab i bjælken oven for på denne side.

 

5.000 tilskuere hver dag

Opdateret: 26-07-2009 11:31

De seneste fem dage har der hver dag været over 5.000 besøgende på denne hjemmeside. Det svarer næsten til gennemsnittet for en Superliga-kamp. Nogle går naturligvis ind på hjemmesiden hver dag, men det unikke besøgstal, hvor det ikke tæller, at den samme person er inde hver dag, er på 20.223 for hele Politiken Cup. Det samlede tilskuertal, altså besøgstal er på 92.000 i øjeblikket, så vi runder 100.000 i løbet af i dag. Skak i krise? Ikke just.

 

Skoleskak i ord og billeder på Frederiksberg

Opdateret: 26-07-2009 11:03

Københavns Skoleskak og Frederiksberg Skoleskak holdt i marts "København Open - en skakdag for hele familien". Martsdagens aktiviteter udstilles i ord og billeder på Frederiksberg Hovedbibliotek, Børnebiblioteket, Falkoner Plads 3, fra den 18.-29. august.

 




Regler (PDF)

Dansk | Engelsk

Partier

Partier online

Links

Tidsplan

DHTML Menu By Milonic JavaScript