KSU's holdturnering 2004/2005

Brev om fællesafslutningen

KØBENHAVNS SKAK UNION

4.marts 2005

SIDSTE RUNDE AF KSUs HOLDTURNERING

Sidste runde af KSUs klubholdturnering 2004-05 finder sted hos Tårnet/Ballerup Skakklub lørdag d.19.marts kl. 13.00 i Tapeten, Magleparken 5, Ballerup.

Bus 156 kører fra Ballerup S-togsstation hvert 20. minut (kl. -12, -32 og -52) til Magleparken.
Linie 143, 400S og 500S kan også tages, men stopper lidt længere væk, ved Hedegårds Centret på Hold-an Vej.
Til fods er der knapt en halv times gang fra stationen til Tapeten
Hvis man kommer fra Amager kan linie 350 benyttes.

De hold der ifølge programmet har hjemmebane skal medbringe spil, brætter, ure, noteringslister, styrkelister og kampleder. Kamplederen kan evt. være en spiller, selv om det ikke kan anbefales.
KSU sørger for resultatkort og Skakhåndbogen.
De hjemmehold, der ikke har medbragt spillematerialer taber 8-0 (4-0).
Mester-rækken spiller i rum C og D på 1.sal (der er ingen elevator), de øvrige rækker i Store Sal. Der er analyselokaler i tilknytning begge steder og også i Lille Sal, hvor der ligeledes er kiosk. Her kan købes kaffe, øl, vand, toasts, m.m.
Bemærk at der er rygeforbud over alt i Tapeten.

Med venlig hilsen
Claus Olsen
Turneringsleder