KSU's holdturnering 2004/2005

Til KSUs klubber

København 19-10-2004

KSUs klubholdturnering 2004-05 nærmer sig og som nævnt i mit brev af 31. august sker der en del ændringer.

Udover at turneringen rates, betænkningstiden bliver 2 timer pr. spiller til hele partiet og kun bræt-points anvendes, bliver der i år ikke udsendt programmer og styrkelister på papir. De skal udskrives fra KSUs hjemmeside (under holdturneringen, klik på styrkelister). Der kan udskrives et samlet sæt styrkelister for alle klubber, men hjemmeklubben kan også nøjes med dem for de to klubber i en holdkamp. Styrkelisterne opdateres løbende, så man bør gøre det forud for hver match.
Styrkelisteændringer sendes til undertegnede. Husk venligst at opgive fødselsdato og evt. anslået ratingtal for nye spillere.
Programmer til spillerne med samme oplysninger som tidligere år kan ligeledes udskrives fra hjemmesiden (gå ind på holdets række og gruppe, klik på dets lodtrækningsnummer og der kan ud-printes programmer af samme slags, som de der er blevet udsendt tidligere).

De resultatkort, der vedlægges i dette brev, indsendes kun til turneringslederen ved protester eller andre uregelmæssigheder. Ellers gemmes de til turneringen er slut.
Indberetningen af resultaterne sker on-line til hjemmesiden senest dagen efter matchen ved hjælp af de udsendte brugernavne og kodeord. Husk at anføre, hvis der er indsat en reserve efter 30 minutter eller partiet er tabt uden kamp.

Resultaterne udsendes heller ikke med postvæsnet. Ud over at de bliver lagt på KSUs hjemmeside sendes de pr. e-mail til de deltagende klubbers formænd/kontaktpersoner.

Turneringen rates med ratingtallene pr.15.okt. 2004, og ELO-rates med tallene fra FIDEs oktoberli-ste.
På grund af ratingen forhøjes indskuddet pr. hold til 150 kr.
Også på grund af ratingen har det været nødvendigt at indføre en bestemmelse om at karantæne-dømte spillere ikke kan deltage (§6d i reglementet).

De mange forandringer betyder, at der er adskillige ændringer i reglementet. Jeg vedlægger det der-for her (det findes også på KSUs hjemmeside). Jeg vil ikke opremse ændringerne, men opfordrer til at man selv læser det igennem og evt. sammenligner med det tidligere reglement.

Antallet af deltagende hold er atter gået tilbage og det betyder at 3. række beklageligvis kun bliver på 5 hold, da jeg har fyldt de overliggende grupper op til 8 hold. 4.række har 12 tilmeldte hold, hvoraf de 4 udgør en gruppe, der spiller dobbeltrunde. De 9 hold i juniorgruppen mødes alle mod alle.
Der indføres en bøde af samme størrelse som indskuddet for hold, der ikke gennemfører turnerin-gen.

På grund af omlægningen af divisionsturneringen, der indskrænker antallet af divisionshold fra 64 til 58 fra sæsonen 2005-06 giver 1.pladsen i Mesterrækken i år ikke direkte oprykning til 2.division (den tidligere 3.division). De 9 hovedkredsvindere spiller i april 2005 sammen med nr.6 i 2.div., gr.1 omkampe om 5 pladser i 2.division.
Denne overgangsordning har den kedelige bivirkning, at nedrykningerne i KSUs holdturnering i år ikke kan afgøres før efter turneringen er slut. For hvis vinderen af Mesterrækken taber sin omkamp og igen skal spille i Mesterrækken i 2005-06, udløser det endnu en nedrykker fra denne. Lige sådan hvis nr.6 i 2.div. gr.1 er et KSU-hold og det taber. Disse eventuelle ekstra nedrykninger forplanter sig til de lavere rækker.

Turneringskomiteen er:
Formand: Niels Erik Andersen, Dybendalsvej 52 , 1.tv, 2720 Vanløse, tlf.: 38 79 06 39. E-mail:
nea@tdcadsl.dk
Gerner Carlsson, tlf.: 38 74 59 47
Henrik Olsen, tlf.: 45 93 09 99

Jeg håber, at alle deltagere, kampledere og klubber finder sig til rette med ændringerne og får en god turnering!

Med venlig hilsen
Claus Olsen