KASPAROV
I DANMARK
Nyheder Billeder Links Program Historie Deltagere Kontakt

Nyheder

Flere links
14. december
Der er kommet en links-del på med links til hjemmesider der omtaler Kasparovs besøg

Send gerne links til webmasteren

Pressekonferencen
13. december
Du kan læse om pressekonferencen på Dansk Skak Unions hjemmeside

Du kan se video-klip fra pressekonferencen på Lyngby-Virum Skakklubs hjemmeside

Artikler om arrangementet
13. december 2003

Berlingske Tidende

BT

Jyllands-Posten

Politiken med video-klip

Kasparov vandt 25-0
12. december 2003
I Lyngby Storcenter viste Kasparov hvorfor han er verdens bedste skakspiller og vandt 25-0. Arrangementet var meget velbesøgt med tilskuere overalt. Mere vil følge.

Et af partierne kan ses på Taastrups hjemmeside

Se Kasparov-interviewet online
12. december 2003
DR's hjemmeside kan man se interviewet som blev sendt torsdag

Kasparov i Sverige
11. december 2003
Lørdag den 13. december får Lund besøg af Kasparov.

Kl. 12.00 vil Kasparov signere computere mm. hos Jätte Kul.

Der afholdes ikke simultan eller pressekonference i Sverige.

Kasparov måske på TV i aften
11. december 2003
Interviewet med Kasparov er blevet flyttet til i dag og DR2 forventer det vil blive sendt i aften i Deadline kl. 22.30

De sidste spillere i simultanen

Alex Hansen

Alex Hansen er 12 år og spiller i Taastrup Skakforening, og han er nok den mest talentfulde unge danske spiller under 2000 i rating. Han har netop vundet bronce ved det nyligt afholdte EU-mesterskab for 12-årige.

De sidste fire spillere er fundet ved lodtrækning blandt de spillere, der havde meldt sig hos B.O.Bøger.

De heldige blev:

Frederik Oest Møller Skovlunde Skakklub rating: 1643
Mark Paine Gentofte rating: -
Sissel Kærgård Skovlunde Skakklub rating: 1336
John Jønsson Søborg rating: 1322

Dermed er feltet klar til simultan fredag 12. december.

Svensk deltagelse i simultan

Siden 1993 har Sigemans turnering i Malmø hørt til blandt de stærkeste lukkede turneringer.

I år var turneringen speciel ved at ske i samarbejde med Københavns Skak Union, så første del af turneringen blev spillet i Malmø og anden del i København. Det er også planen i 2004, og det er derfor naturligt, at Dansk Skak Union lader Sigeman invitere to svenske deltagere til simultanen.

Eskil Åkesson, Eskil Promotion AB

Eskil Åkesson ejer firmaet Eskil Promotion AB, som arbejder med markedsføring gennem idræt primært fodbold. Eskil Åkesson er medlem af Limhamns Schackklubb i Malmø.

Anders Hansen

Anders Hansen er medlem af Harplinge Schack Sällskap i Halmstad, og han er en ægte skakentusiast, der ved flere lejligheder har sponsoreret aktiviteter i det svenske skakliv.

Flere spillerpræsentationer

Jørgen Falborg

Jørgen Falborg er IT-konsulent ved Carlsberg, der finansierer bl.a. Tuborg Fondet.

Tuborg Fondet har gennem årerne været en stor hjælp for skakklubber og hovedkredse i Danmark. Tuborg Fondet har også sponsoreret Støtteforeningens elektroniske skakspil, som anvendes af arrangører, når partier transmitteres direkte på internettet.

Som søn af Dansk Skak Unions tidligere kasserer fik Jørgen Falborg ikke lejlighed til at forlade barndomshjemmet uden at kende skakreglerne ! Jørgen Falborg har også været medlem af skakklubber, men det er efterhånden en del år siden. I de senere år har Jørgen Falborg ikke spillet meget skak, men han har dog været aktiv i firmaskak.

Kim Sjøgren

Kim Sjøgren er kongelig koncertmester, men bevæger sig også frit og uprætentiøst rundt i de mere let tilgængelige genre.

Kim Sjøgren spillede en del skak i skoletiden, hvor han en overgang var medlem af skakklubben i Nørre Snede. Han har også deltaget i skoleskaklejr i Tranum, hvor han spillede remis med Bent Larsen i simultan ! Han er blandt de få danskere, der har spillet mod Anand der pt. er nr. 3 i verden; det skete i foråret ved SIS-MH Masters, og det har givet appetit på at spille mere skak.

Kasparov i DR2
9. december 2003
Når Kasparov har sat de sidste signaturer ved B.O.Bøger er dagens program ikke forbi for ham.

Efter en lukket reception med simultandeltagerne går turen til TV-byen til optagelse af interview, som forventes udsendt samme aften i Deadline på DR2 kl. 22.30.

Martin Breum, der står for indslaget, havde også Peter Heine Nielsen i Deadline i oktober.

Vinder af Politikens konkurrence
9. december 2003
Aksel Gasbjerg fra Hillerød (rating: 1622) blev den heldige vinder af Politikens konkurrence.

Se nyhed fra 4. december.

Flere spillerpræsentationer
9. december 2003

Lars Kirstein Andersen
Lars Kirstein Andersen er koncerndirektør hos Bang & Olufsen a/s med ansvar for Region Scandinavia. Desuden er han formand for Brancheorganisationen ForbrugerElektronik og formand for AudioVideo Leverandørforeningen.

Lars Kirstein Andersen er en rutineret skakspiller og medlem af Lyngby-Virum Skakklub, og spiller også K-skak. Lars afser også tid til at være webmaster for skakklubben og den officielle side for K-skak.

Klaus Berggreen
Klaus Berggreen var arbejdshesten på det danske fodboldlandshold i 80’erne. Dele af holdet spiller stadig under navnet Showstars med diverse "gæstespillere".

Klaus Berggreen lærte skak i de unge år og spillede det på hyggeplan. Da han blev professionel fodboldspiller i Italien var afstanden til vennerne i Lyngby for stor, og modstanderen blev i stedet en skakcomputer. I dag er der langt imellem partierne, men interessen for spillet er der stadig.

DSU’s pladser i simultanen
8. december 2003
Dansk Skak Union har inviteret 14 deltagere til simultan. Blandt Dansk Skak Unions egne medlemmer er der mange, som gerne ville være med. Forretningsudvalget har dog valgt at invitere blandt sponsorer og andre "venner af skakspillet". Personer som gennem deres arbejde i erhverv, kultur og sport har gjort sig bemærket og dermed kan give skakspillet opmærksomhed. I dagene op til simultanen vil vi præsentere spillerne.

Benjamin Koppel
Benjamin Koppel er ud af Danmarks nok mest musikalske familie. Som saxofonist har han mest spillet jazz, men bevæger sig stort set inden for alle genrer og har bla. udgivet 11 CDer som solist. Han er solist i Moonjam og turnerer for tiden med Alberte Winding og har desuden arbejdet med navne som bla. Sanne Salomonsen, D*A*D*, Danseorkestret, Kid Creole, m. fl.

Benjamins far, Anders Koppel lærte ham at spille skak og han spillede som barn ofte med både sin far og farfar Herman D. Koppel , og han har siden i simultan kunnet prøve sit spil af mod Pia Cramling og Peter Heine Nielsen. Det sidste var ved et firma arrangement, hvor Benjamin bidrog med musikken - dog ikke under simultanen !

Søren Damgaard, IBM
Søren Damgaard er afdelingschef i IBM og er bl.a. formand for Universitetssamarbejdet IT-Vest (IT højskolen) samt forsknings- og uddannelsesudvalget i såvel IT-Brancheforeningen som ITEK.

Som den eneste i feltet har Søren Damgaard mødt Kasparov tidligere. Ikke på skakbrættet, men i forbindelse med Kasparovs seneste besøg i Danmark i 1993, som IBM og Søren Damgaard stod for. Anledning var IBM's præsentation af den seneste version af computeren DeepBlue.

Carsten Haurum
Carsten Haurum er administrerende direktør i Kultur- og Fritidsforvaltningen i København, men mange kan sikkert stadig huske fløjspilleren fra herrelandsholdet først i 80'erne, hvor holdet var med helt fremme i verdenseliten ved OL og VM. Efter den aktive karriere har Carsten Haurum bl.a. været i bestyrelsen for Team Danmark.

Carsten Haurum spiller skak på hyggeplan. Hver 14. dag mødes han til turnering med skakvennerne og lader så skakuret udjævne spillestyrken. Er 14 dage for lang tid at vente, kan skakcomputeren jo tages frem !

Pressemøde
5. december 2003
Der afholdes pressemøde 12. december kl. 10 på Radisson SAS Royal Hotel i Hammerichsgade. Pressemødet er kun åben for journalister fra dagspressen, radio- og TV journalister. Ordstyrer ved pressemødet er stormester Sune Berg Hansen.

Kontakt vedrørende pressemødet.

Politiken udlodder plads til simultan
4. december 2003
Politiken har 5. december udloddet en plads til sine læsere til simultanen med Kasparov 12. december. Resultatet vil blive offentliggjort 9. december. Politiken har som den eneste avis fået stillet en plads til rådighed af Dansk Skak Union. Det er begrundet i Politikens mangeårige engagement i det danske skakliv.

Her tænkes først og fremmest på Politiken Cup, som startede i 1980, men også det opsigtsvækkende initiativ "Heine mod Verden", partier mellem læserne og topspillere, skønhedspræmie ved DM-stævnet i en lang periode, simultanforstillinger i Politikens Hus og ikke mindst en daglig skakspalte gennem mange år.

De ti første deltagere i simultanen
4. december 2003
I julekataloget fra Lyngby Storcenter og på Dansk Skak Unions hjemmeside (22. november) var angivet, at B.O.Bøger havde 10 pladser i simultanen, som ville blive udloddet.

Blandt de 120 der havde meldt sig til lodtrækningen, blev følgende udtrukket:

1Frederik MikkelsenBagsværdrating: 1001
2Kenneth NielsenHerlevrating: 1802
3Rasmus HambergHolterating: -
4Vilhelm MortensenSøborgrating: 1904
5Knud OvergårdHolterating: 1790
6Chr. Lundmark JensenLyngbyrating: -
7Michael KroghBirkerødrating: 1833
8Arne Hagerup Farumrating: 1210
9Jørgen Kamp NielsenKøbenhavn Ørating: 1432
10Palle NielsenKøbenhavn Krating: 1639