Nyhedsarkiv

BMS 2 - Glostrup 1: 5-3
af Tom Krog Nielsen     5/4-2007

BMS 2 - Glostrup 1

BMS 2                                        5-3                      Glostrup 1
Jesper Ulrich                               0-1                      Mohammad Ali 2249
Carsten Hejberg                           0-1                     Leif Kristensen 2003
Tom Krog Nielsen                         1-0                      Jesper Bergstrøm 1776
Dara Akdag                                 1-0                      Jesper Dinesen 1677
Michael Tandrup                          ½                    Bjarne Hansen 1700
Poul Munk                                  ½                     Flemming Grønager 1534
Tom Skovgaard                            1-0                      Niels Morten Lauridsen 1451
Siv Haubro                                  1-0                      Christian Glerskov 1375

Glostrup stillede op i en svækket opstilling. Jesper og Carsten mødte Glostrups sædvanlige 1. og 2. bræt og måtte desværre ned trods udmærket modstand, men allerede på tredjebrættet blev det tydeligt hvor svækket Glostrup var, da Tom Krog (ego) mødte Glostrups sædvanlige sjettebræt. En åbningsfejl fra min modstanders side gjorde partiet ganske let fra min side. Selv om jeg ikke spillede optimalt hele tiden var stillingen efter træk 9 vundet hele vejen igennem. Dara, Tom Skovgaard og Siv havde absolut heller ingen problemer med deres modstandere, der bare blev kørt over. Michael mødte en modstander, der inden denne runde havde scoret 5½/ 6 point, og hans styrke er reelt mere end de 1700 han står til. Det blev et interessant parti, der var i balance hele vejen igennem og hvor Michael til sidst måtte acceptere remis. Dermed blev Michael topscorer på holdet med 5/7; flot! Poul spillede et omskifteligt parti, hvor der var en del overseelser fra begge sider af brættet. Poul accepterede et remistilbud på et tidspunkt, hvor stillingen var lige!

Alt i alt en nem sejr, hvor vi egentlig kun fik det minimale af hvad vi forventede. Havde vi vundet 7-1 havde det ikke været en overraskelse, men i toppen af det forventede. Sejren sikrede os en tredjeplads i mesterrækken, og det svarer godt til vores egne forventninger inden sæsonen.