Nyhedsarkiv

Rapport 2 fra Mallorca
af Nikolaj Mikkelsen     3/10-2007

Rapport 2 fra Mallorca

Tredje dag kom testen for mig - en stærk IM fra Rusland. Vi bor 8 spillere på det her hotel, og hver dag bliver vi alle sammen med bus kørt frem og tilbage til spillestedet, som ligger en god halv times kørsel fra vores residens. Efter 2. runde havde samtlige spillere på vores hotel 2/2, og der var enormt høj stemning i bussen tilbage til hotellet. I går var det dog noget anderledes efter flere 'interne' opgør.

Jeg havde forberedt en enormt solid variant mod Sveshnikov - når selv IM Glud kalder åbningen for 'tam', må der være noget om det. Jeg var dog tilfreds nok med en helt lige stilling, der kun kunne gå én vej, og sådan en stilling fik vi også. Jeg fik så lavet en katastrofal strategisk brøler (19.Se3? - Den sortfeltede løber ser måske dårlig ud, men den har stort potentiale, og 19.Sxe7 var vejen frem. Efter det er stillingen balanceret), og pludselig vendte stillingen. Jeg tabte en bonde, og det så rimeligt sort ud. Men herefter begyndte jeg at spille godt, og i stedet for at gå kamakazi-style, tog jeg det stille og roligt og fik mere og mere modspil. Min modstander spillede et par upræcise forsvarstræk, og jeg tog hele pointet.

Mikkelsen, N (2303) - Gladyszev, O (2480)
1.e4 c5 2.Sf3 Sc6 3.d4 cxd4 4.Sxd4 Sf6 5.Sc3 e5 6.Sdb5 d6 7.Lg5 a6 8.Sa3 b5 9.Sd5 Le7 10.Lxf6 Lxf6
11.c4 b4 12.Sc2 a5 13.g3 0-0 14.Lg2 Lg5 15.0-0 Se7 16.Sce3 Sxd5 17.Sxd5 Le6 18.h4 Le7 19.Se3 Dd7 20.Dd3 Ld8 21.Sf5 Lb6 22.Tad1 Lc5 23.Te2 g6 24.g4? Dc7 25.Se3 Lxe3 26.Dxe3 Lxg4 27.b3 Tad8 28.Dg5 Le6 29.Tfd1 Td7 30.Kh2 f6 31.Dg3 Kg7 32.Lh3 Lxh3 33.Kxh3 Tff7 34.Td5 a4 35.Kg2 axb3 36.axb3 Dc6 37.h5 f5 38.hxg6 hxg6 39.Th1 Da8 40.Dg5 Dd8 41.Dh6 Kf6 42.f4 Dg8 43.Dg5 Ke6 44.Th6 Tf6 45.fxe5 dxe5 46.Txd7 Da8 47.Td6   1-0

En god skalp! Jakob havde sort mod en spanier på 2266. Total nedsmeltning og lækkert matangreb.
Danish Dynamite og 6/6.

Efter partiet sad de fleste af spillerne på vores hotel nede i lobbyen og analyserede over en øl og nogle kiks. 2 GM 3 IM og 2 FM - alle forskellige steder fra i verden. Sådan noget er med til at skabe en rigtig god stemning omkring en turnering som denne.

Vi er 5 spillere med 3 point og i aften skal både Jakob og jeg have god modstand. Jakob skal have 
israelske GM Gofhstein (den ene GM på dette hotel) og jeg skal møde den anden GM på vores hotel - GM Mateo fra den Dominicanske Republik.

Mere følger...