Nyhedsarkiv

BMS holdene klar til holdskak 2007-08
af Tom Skovgaard     16/10-2007

BMS holdene klar til holdskak 2007-08

Så er BMS Skak klar til holdturneringen 2007-08. Nedenfor følger en kort præsentation af vores hold - hhv. i divisionsturneringen, hvor BMS Skaks 1.hold spiller, og i KSU's holdturnering, hvor vi igen i år stiller med 7 hold, heraf 2 juniorhold. Ud over de faste spillere på holdene benytter vi de øvrige spillere, som har meldt sig klar som reserver, jf. styrkelisten, som kan findes via menuen til venstre.

I første omgang bedes alle (holdspillere) følge links'ne via menuen til venstre (se under "Holdskak") og finde deres hold samt spilledatoerne - og skrive dem i kalenderen med det samme! 1.holdet skal lige huske, at 2. rundes kamp bliver flyttet pga. Nikolajs og Peters deltagelse i VM.

BMS 1 - 1. division
Holdleder: Sigfred Haubro

BMS Skaks 1.hold forsøger igen i år at opnå oprykning til landets fineste række: Skakligaen! Holdet har de samme spillere som sidste år (se billedet ovenfor), men i en lidt ændret rækkefølge, idet vi sætter hold efter aktuelle DSU ratingtal primo september. Vi tror på at vi i år er endnu bedre rustet til oprykningen, som kun glippede med ½ point sidste år! Det bliver spændende!

Ho/BrNavnSt-LRating
1.1Nikolaj Mikkelsen1.2292
1.2Peter Nicolai Skovgaard2.2227
1.3Thomas Bach Nielsen3.2154
1.4Benjamin Skjoldan4.2148
1.5Sven Pedersen5.2120
1.6Ib Skovgaard6.2105
1.7Søren Peschardt8.2088
1.8Sigfred Haubro9.2063

BMS 2 - Mesterrækken
Holdleder: Tom Krog Nielsen

2.holdet spiller igen i Mesterrækken, hvor holdet igen må regnes som hørende i bedste halvdel af feltet. Om det ligefrem kan blive til oprykning, så vi får to divisionshold i BMS Skak (et af de strategiske mål på en kort horisont!) - det kan man jo håbe på, men så skal der nok være lidt medvind! Alan Møller "står over" i år, men til gengæld spiller Miriam Olsen fast med - og det bliver så på 1.brættet! Kun de fast tilmeldte spillere er vist her, men checker man styrkelisten, så vil man se at bl.a. Dimitri Bogdanov er blandt holdets (samt eventuelt 1.holdets) "faste" reserver.

Ho/BrNavnSt-LRating
2.1Miriam Frida Olsen12.2008
2.2Dara Sevkan Akdag13.2006
2.3Carsten Hejberg15.1988
2.4Jesper Ulrich16.1987
2.5Michael Tandrup18.1958
2.6Tom Krog Nielsen19.1957
2.7Tom Nicolaj Skovgaard20.1879
2.8Poul Nørgård Munk21.1869

BMS 3 - 1. række
Holdleder: Otto Larsen

Vores 3.hold er også i år i 1.række, hvor holdet mod hård modstand sidste år kæmpede sig til en 5. plads. Også i år er holdet oppe mod hård modstand! Jørgen Carstensen og Michael Andersen er blevet faste spillere og Mikkel Andreassen, ny spiller i BMS, er ny på holdet.

Ho/BrNavnSt-LRating
3.1Jørgen Carstensen11.2009
3.2Jørgen Tornhøj Christensen22.1835
3.3Jacob Abildlund Brorsen24.1804
3.4Mikkel Andreassen25.1762
3.5Torben Vang-Larsen27.1746
3.6Anders Otto Larsen30.1716
3.7Michael Andersen34.1600
3.8Henrik Carlsen36.1541

BMS 4 ("Seniorholdet") - 3. række
Holdleder: Peter Olsen

4.holdet, som også i år er lutter seniorspillere (altså uden juniorer), er i år i 3. række efter 7.pladsen i 2. række sidste år. Alex C, Jørgen V og Keld S er blevet faste spillere på holdet i år. 3. række er i år heldigvis udvidet, så der spiller 7 hold med - heriblandt også BMS' 5.hold, se nedenfor.

Ho/BrNavnSt-LRating
4.1F. Alex Christensen40.1478
4.2Jørgen Vilhelmsen41.1462
4.3Henning Tornhøj Christensen42.1462
4.4Erling Rosenwanger43.1420
4.5Keld Sølvbjerg47.1381
4.6Jørgen Holst51.1312
4.7Peter Olsen56.1294
4.8Niels Arup63.1068

BMS 5 ("Familieholdet") - 3. række
Holdleder: Jens Capion

5.holdet er ligesom 4.holdet i 3. række, hvor 7 hold deltager. 5.holdet omtales også som "familieholdet", idet holdets faste stamme i en vis udstrækning består af juniorer og forældre! En både hyggelig og - kørselsmæssigt - praktisk holdopstilling.

Ho/BrNavnSt-LRating
5.1Siv Haubro32.1690
5.2Michael Vesterli50.1342
5.3Sten Vesterli53.1308
5.4Martin Haubro58.1256
5.5Andreas Lyngsø Petersen61.1135
5.6Jens Capion64.1040
5.7Ask Kristoffersen68.1000
5.8Monika Haubro69.1000

BMS 6 ("Drengeholdet") - 4. række
Holdleder: Poul Munk

6.holdet spiller i 4. række, hvor der spiller 4-mandshold! Og her stiller BMS Skak op med "drengeholdet", som i år har fået Jon Capion ind på 1.bræt i stedet for Alvin, som i år er på Tjele Efterskole, hvor han spiller og lærer en masse om skak. Det bliver spændende at se om drengeholdet kan leve op til sidste års 2.plads blandt de 5 hold, der deltager.

Ho/BrNavnSt-LRating
6.1Jon Götz Capion39.1512
6.2Andreas Markert52.1309
6.3Loui Malthe Halse54.1300
6.4Lauritz Haar Ziethen59.1251

BMS 7 og BMS 8 ("Juniorholdene") - Juniorrækken
Holdleder: Poul Munk

Igen i år stiller BMS Skak 2 hold i juniorrækken, som er reduceret fra 6 til 5 hold. Vores to juniorhold er naturligvis med til at kæmpe om medaljepladserne, men kampene er helt åbne i denne række, så meget kan ske. De faste spillere på holdene er vist nedenfor, men dette skal tages med et vist forbehold, for flere af vores juniorer vil i praksis komme til at spille med og skifte lidt ud undervejs. Dette tilrettelægges af holdlederen.

Ho/BrNavnSt-LRating
7.1Jonathan Braüner45.1390
7.2Martin Jessen65.1023
7.3Bastian Pedersen70.1000
7.4Benjamin Braüner71.1000

Ho/BrNavnSt-LRating
8.1Alexander Mills66.1023
8.2Andreas Høstbo72.1000
8.3Mikkel Goldschmidt73.1000
8.4Daniel Bekker-Jensen74.1000