Nyhedsarkiv

Valby 1 - BMS 3
af Otto Larsen     20/1-2008

Valby 1 - BMS 3: 6-2
3. holdet udnyttede ikke chancerne

Valby 1                                      6-2                          BMS 3
Dennis Rej 2091                           1-0                         Jørgen Carstensen
Kurt Klifoth 2067                         ½                        Jørgen Christensen
Mads Zahle Østergaard 1860         ½                        Jacob Brorsen
Erling Nilsson 1830                       ½                        Mikkel Andreassen
Steen Guldager Pedersen 1871        1-0                         Torben Vang-Larsen
Alex Mehr Han
sen 1779                  1-0                         Otto Larsen
Henri Jensen 1778                         1-0                         Sune Fischer
Martin Skovsø Nielsen 1621            ½                        Michael Andersen

Fy for et resultat og tilmed ganske ufortjent, men hvis vi ikke kan forvalte gevinststillinger bedre, kan man heller ikke fortjene noget bedre.

 

Jørgen Carstensen spillede et meget spændende parti, men fik desværre ikke nok ud af det og endte i et såkaldt teknisk remis slutspil med tårn mod springer og tårn. Desværre havde Jørgen brugt for megen tid og så længe der kan findes en tabskonstruktion ved ukorrekt spil kan partiet tabes på tid og gentagelsesreglerne eller 50 træk uden en bonde kan altså ikke nås med mindre end 15 sekunder tilbage. Jørgen Christensen stod længe næstbedst, men fik sig snoet ud af det til en remis. Godt nok.

Jacob fik skabt sig en god stilling med gevinstmulighederne, men tidnød er tidnød – her på begge sider uha. Først taber Jacob en løber uden kompensation; så laver han ulovligt træk uden at modstanderen opdager det. Derpå gør modstanderen et ulovligt træk som Jacob ser. To minutter ekstra på klokken og tilbud om remis. Mikkel fik også en gevinststilling, som han desværre ikke kunne få fuldført; også her var der tidnød så endnu ½. Torben fik aldrig flyttet sine officerer ordentlig i spil og kongen forrest på brættet med mange officerer fører sjældent noget godt med sig, heller ikke her. Otto stod længe meget klemt. Fik sig snoet noget ud af det med et løberoffer troede han, men der blev ofret tilbage med kongeangreb. Så fulgte endnu et smart tårnoffer - to bønder og springer for tårnet, men uha her spiller Otto tårnet tilbage og truer modstanderens dronning, men tårnet kan bare slås tor begge. I al fald viser den efterfølgende analyse, at begge overser at en springerskak ville vinde damen og Otto kunne have fået en klar gevinststilling. Men ak nej. Michael mister tidligt en bonde uden kompensation. Men han har altså en forunderlig evne til at få modstanderen til at lave fejl, så det ender alligevel med ½ til Michael. Holdets største brøler laver Sune. Efter på fornem vis at have fanget modstanderens dronning med en fantastisk god stilling overser Sune mat på baglinien.

 

Et resultat der kunne være gået til vores side med lidt mere koncentration i afgørende situationer. Derfor er Valby tophold og vi ligger kun midt i rækken.