Nyhedsarkiv

Stærkt felt klar til CCC 2009!
af Tom Skovgaard     3/5-2009

Stærkt felt klar til CCC 2009!

Et virkelig stærkt og bredt internationalt felt med 74 deltagere, heraf 15 over 2400, er ved at være klar til den femte udgave af Copenhagen Chess Challenge, som starter på onsdag d. 6. maj hos BMS Skak på Tapeten i Ballerup og spilles hen over Bededagsweekend'en. At det har været muligt at samle et så spændende felt skyldes ikke mindst vores hovedsponsor "Formuepleje" (se Formuepleje's hjemmeside her) og vores øvrige sponsorer Københavns Skak Union, Dansk Skak Union, Dansk Skak Unions Støtteforening og vores egen klub BMS Skak.

Feltet tæller 7 stormestre - og 8, hvis vi medregner Allan Stig-Rasmussen, som afventer udnævnelsen og i øvrigt er feltets højestratede spiller! Og ud over Allan og Carsten Høi fra Danmark, er de deltagende stormestre Stellan Brynnel, Sverige, Mikhail Ivanov, Rusland, Krasimir Rusev og Evgeny Janev, Bulgarien, Henrik Danielsen, Island og Miroslaw Grabarczyk, Polen.

Blandt de 11 IM'er i feltet finder vi BMS Skak's egne 2 Internationale Mestre: NIkolaj Mikkelsen og Bjarke Sahl! Spændende at se disse på hjemmebane! De øvrige deltagere fra klubben er: Dara Akdag, Søren Peschardt, Jonathan Braüner, Mads-Holger Jacobsen, Martin Haubro, Jon Capion og Michael Vesterli. Vi ønsker vores spillere held og lykke i det stærke felt! Det bliver nogle spændende dage, og hvis ellers teknikken makker ret, så vil der bliver transmitteret 12 partier fra hver runde live på nettet!

Følg med via link i menuen til venstre - og vi snupper også lige et direkte link her.