Nyhedsarkiv

Jonathan Braüner sjællandsmester
af Sigfred Haubro     16/5-2009

Jonathan Braüner sjællandsmester

Igen i år havde vi mange deltagere til SM 2009. Vi havde forhåbninger om at vi kunne vinde et par Sjællandsmesterskaber i grupperne B + C + D + E hvor vi havde nogen af favoritterne. I B gruppen stillede Jon Capion op men Jon havde ikke en af sine bedste dage, med en score på 2½ af 5 endte Jon  på en 6 plads lige uden for pokal rækken. I C gruppen havde vi Michael Vesterli og Martin Haubro. Michael scorede 3 af 6 og var kun et ½ point fra at få en pokal. Martin gjorde det flot med 5 af 6 men tab til Denis Ryberg gjorde at Denis blev Sjællandsmester og Martin nr. 2. I D gruppen scorede Martin Jessen 3 af 6 og Torbjørn Freiberg 2½ af 6 begge to tæt på pokalerne, Jonathan var derimod rimelig suværen i gruppen da han scorde 6 af 6 og som den eneste gik hjem med et Sjællandsmesterskab hvor der var rent stakit. I E gruppen Scorede Markus et ½ af 8, Mikkel Goldschmidt 3 af 8, Daniel Lamberth 4½ af 8 og Benjamin Braüner 5½ af 8. Benjamin fik pokal for at blive nr. 4 imens de andre måtte nøjes med at være tæt på. I F gruppen havde vi kun Rasmus Hove med, han gjorde det fint med 4 af 8, men manglede 1 point til at komme op i nærheden af pokalerne. Der var flotte medaljer til alle og så pokaler til Benjamin, Jonathan og Martin. Allerød Skakklub leverede et fint arrangement med gode forhold og gode turneringsledere.