Nyhedsarkiv

ACC 3
af Nikolaj Mikkelsen     6/8-2009

ACC 3

I 4. runde mødte jeg norske Frank Prohl med 1400 i elo. Det gik trods alt smertefrit, og jeg vandt hurtigt. I 5 runde ramte jeg så endnu en halvung nordmand, Elias DeMac med 2089 i elo. Åbningen blev afviklet til en carlsbad struktur, hvor jeg havde sort. Med mindre man hedder Anand, er det en af strukturerne, der kan være rigtigt svære at vinde for sort. Jeg fik udlignet med det samme, men over remisgrænsen kom partiet aldrig, og han "deffede" en halv.

I 6. runde ramte jeg endnu en junior - denne gang afrikansk og uratet! Men på trods af, han ikke havde spillet første runde, havde han alligevel flere point end mig (3/4 mod mine 2½/5) og havde spillet godt hele turneringen! Det gik dog ret smertefrit, han spillede Kongeindisk med sort, med jeg holdt min fordel hele vejen og vandt.

Så 3½ af 6 og stadig langt op. I aften står den på fodboldturnering, hvor der bliver gode chancer for at få hævn over de norske juniorer!