Nyhedsarkiv

Edinburgh 4
af Nikolaj Mikkelsen     19/9-2009

Edinburgh 4

I 7. runde havde jeg de hvide mod Alan Tate (2175), og lavede endnu en gang den tossede fejl, som har gjort, at jeg er gaaet fra 2450 til 2350 i loebet af et halvt aar - ikke at spille "mit spil" mod svagere spillere! Tydeligvis er jeg ikke kommet helt over det endnu, og mit spil i gaar var simpelthen det ringeste, jeg nogensinde har set! For at putte det mildt... Ingen grund til at uddybe partiet - 0-1 efter 25 traek.

I dag var det sort med Jonathan Grant (2249). Jeg kom ind til partiet med en helt anden indstilling end i gaar og spillede, synes jeg selv, godt. Fra en lige stilling gik det mere og mere min vej, og jeg vandt. Et parti, der er vaerd at se, hvis man skulle faa lyst til det :-)

Med en runde tilbage, er placeringerne mere eller mindre fordelt. GM McNab har fortsat sit skraemmende spil og har 7 1/2 af 8. Jeg naevnte tidligere at han er meget solid, og altid spiller 1.c4. Til gengaeld er han en af verdens foerende inden for problemloesning! Han gaar vist for at vaere den 3. bedste i verden til studie/problem-loesning. Wow.. En ulv i faareklaeder... Paa andenpladsen ligger jeg med 6 af 8, og skulle gerne vaere sikker paa mindst en delt andenpraemie. I morgen spiller jeg hvid mod IM Andrew Greet.