Nyhedsarkiv

DM i Hillerød
af Sigfred Haubro     8/4-2010

Danmarksmesterskab i Hillerød

I anledning af, at Hillerød Skakklub blev 100 år den 3. februar afholdt de DM for første gang. Det var et rigtig godt DM, hvor der var gode spilleforhold for alle spillere og tilskuere. Igen i år var Per Andreasen kommentator og igen i år var Per oplagt og god som sædvanlig.

Atmosfæren ved stævnet var hele tiden rolig og god og arrangørerne virkede hele tiden afslappede og hyggelige, hvilket ikke altid har været kotume. I landsholdklassen blev afslutningen lige så spændende som man kunne have ønsket sig. Lige til det sidste var der mulighed for en omkamp mellem Allan Stig og Sune Berg, men en smutter fra Sune gjorde, at Allan Stig vandt og der blev derfor ikke brug for omkamp. BMS havde 7 deltagere med; alle vandt rating undtagen formanden, der måtte aflevere lidt.

I Kandidatklassen havde vi Dara Akdag, Nicolai Brondt og Tobias Rostgaard med. De gjorde det alle tre flot og var flere gange på livebrætterne. Dara startede med 3 af 3 og lå helt i top, men 2 nederlag bragte ham lidt ned i feltet, hvorefter han sluttede med en sejr og en halv. Dara’s 4½ af 7 var over hans forventede og han vandt 18 ratingpoint og steg til 2167. Tobias lagde mere forsigtigt ud med ½ af 2 men fik herefter gang i scoren, han lavede 3½ point i de næste 5 runder mod højere ratede modstandere. Tobias sluttede på 4 point, hvilket var 1,75 over hans forventede og hans ratingtal er nu steget med 35 til 2075
J

Nicolai havde svært ved at vinde men til gengæld havde de andre også svært ved at slå ham. Det resulterede i 5 remiser og 1 sejr + 1 nederlag. Da Nicolai først i sidste runde mødte én, der havde lavere rating end ham selv var hans forventede 2,95, så de 3½ point gav et plus på ratingkontoen på 11, så hans nye ratingtal er 2140. Jeg synes de alle tre kæmpede flot i kandidatklassen og viste at der hører de til - indtil de skal i landsholdklassen J

I G7 – A var Martin Haubro og Sigfred Haubro. Martin gjorde det flot og gik uimponeret til flere af sine modstandere. Martins score på 3½ af 7 var 0,65 over det forventede og han steg fra 1959 til 1979. Jeg selv lavede 4 point og tabte 6 ratingpoint. I G5 – A var Carsten Hejberg med. Carsten scorede 2½ af 5, hvilket var 0,55 over hans forventede. Carsten steg dermed fra 1931 til 1948. Det kunne dog være blevet til meget mere, hvis Carsten havde vundet sidste runde for så var han blevet nr. 2 i gruppen og havde fået præmie. Det er bemærkelsesværdigt, at de to partier, som Carsten tabte, var på tid i ellers ok stillinger! I G5 – E var Oliver Hellum med. Oliver scorede flot 4 af 5 og blev nr. 2 i gruppen. Oliver tabte kun til vinderen af gruppen. Oliver vandt 61 ratingpoint, så han gik fra 1265 til 1326. Oliver vandt desuden 800 kr. i præmie J