Nyhedsarkiv

Mikkel Jacobsen i Tyskland
af Karsten Jacobsen     29/1-2013

Mikkel Manosri Jacobsen i Tyskland

På opfordring fra ungdomstræner Mads Boe deltog en stribe danske juniorer i 15. Nordwest Cup i Bad Zwischen­ahn, Tyskland. Turneringen fandt sted i dagene 24. – 27. januar 2013. Eneste deltager fra Sjælland var Mikkel Manosri Jacobsen fra BMS Skak.

Turneringen var inddelt i tre grupper og havde 298 deltagere. Mikkel deltog i B-Openn, hvor han lagde stærkt ud med tre gevinster. På tredjedagen gik det mindre godt. Kun ½ af 2. Den sidste dag kom Mikkel heldigvis stærkt igen og vandt begge partier. Sejren i sidste runde var en overlegen nedspil­ning af en stærk modstan­der, der lå et halvt point foran Mikkel.  

Mikkels 5½ af 7 betød en delt 2. -6. plads. Efter korrektionsberegning måtte han lade sig nøje med 5. pladsen og en præmie på 75 euro.

Toppen af Mikkels gruppe blev domineret af danskere. Emma le Besq fra Frem Skakklub blev en sikker vinder med 6 point, og Bjarke Vangsgaard, Vejlby-Risskov Skakklub, besatte 3. pladsen (på korrektion) med 5½. I alt var der 98 deltagere i B-open.