Nyhedsarkiv

Benjamin DM! Jacob B og Jonathan NM-kvalificeret!
af Sigfred Haubro og Tom Skovgaard     26/11-2006

Benjamin danmarksmester! Jacob B. og Jonathan også NM-kvalificeret!
Stor succes ved DM for mange af BMS-juniorerne!

Benjamin Skjoldan er Danmarksmester i ældste gruppe 2006! Og med to sølvmedalje-placeringer har også Jacob Brorsen (i B-gruppen) og Jonathan Braüner (i E-gruppen) kvalificeret sig til de nordiske mesterskaber, der afholdes på Island til februar.

Og dermed stopper medaljefesten ikke for BMS, for der var mange rigtig gode præstationer, og det blev til hele 3 bronzemedaljer også (!!), nemlig: Dara Akdag (i C-gruppen), Mads-Holger Jacobsen (i E-gruppen) og Daniel Lamberth (i F-gruppen).

Dette var den første, hurtige nyhedsrapport fra Sigfred lige efter afslutningen af sidste runde ved årets danmarksmesterskaber i Odense. En mere detaljeret beretning følger senere - og der er rigtig mange gode præstationer at fortælle om, så der er noget at glæde sig til. Et stort tillykke til vores juniorer med de fine præstationer. Mere følger. Resultater kan ses her.